Der var vejkort på hendes ben : noveller

Skarpe noveller om ensomhed og skjulte dramaer i et primært kvindeligt univers. For interesserede i modernistisk dansk prosa med særlig appel til læsere af realistisk skønlitteratur.

Novellerne følger op på Anette Leck Bachmanns debutsamling Nu kunne hun godt gå hjem. Den desillusion, der prægede debutnovellerne, kendetegner også historierne her. De korte noveller kryber ind under sine hovedpersoners hud og ind i deres tankeverden, der er præget af normalitet og ensomhed og en moderne isolationsfølelse. Umiddelbart beskriver de en tilværelse, der så alligevel varsler ilde. Det er udpræget den enkeltes indre univers, der gestaltes i de nøgterne historier.

Historierne manifesterer ALBs stilsikre talent inden for en lang dansk tradition for kortprosa. Personer og omgivelser er nærmest klaustrofobisk nøgternt beskrevet i en nedbarberet, kuldslået minimalisme. Uden nogen form for staffage, men med et faretruende lag af alt det ufortalte, der kun bliver antydet mellem de korte linjer. Referencen tilbage til 1960'ernes nyrealister er klar, fra Villy Sørensen over Seeberg og frem. Den episke del, historiernes pointer, står derimod svagere, så ikke alle historier bevæger.

Udover ovennævnte koryfæer - ikke mindst 1990'ernes nyfortolkende realister om Kirsten Hamman, Aidt og Helle Helle.

Læs hele vurderingen