Det er folk, der selv var børn dengang, der vil låne denne bog, der fortæller om hverdagen for en gruppe drenge under krigen. Overordnet er der tale om en beskrivelse af en tid, som forfatteren selv har behov for at mindes, men bogen fungerer også fint som historisk dokumentation.

Hans Petersen, født 1933, fortæller her om sit eget liv under besættelsen. Sammen med et par kammerater tegnede han ivrigt, og deres tegninger fra dengang illustrerer bogen. Drengene voksede op i Valby, som fik sin ikke ubetydelige del af de mere dramatiske begivenheder, og i et særligt afsnit viser forfatteren hvor mange sabotager og schalburgtager, der skete indenfor få km fra den opgang de boede i. Det er bogens styrke, at Petersen formår at opretholde en ubekymret, naiv tone i alt det grusomme, og det er i beskrivelsen af dagligdagen, bogen fungerer bedst. Petersen fortæller ligefremt om skolegang, spejderliv og evakuering. Selvstændige historier om et par kammeraters fædre, som blev henrettet er medtaget ligesom beskrivelser af angrebet på den franske skole og om Petergruppens hærgen. Begge dele er set andre steder, så det er forfatterens personlige erindringer fra krigsårene, der er det interessante ved bogen.

En af de centrale begivenheder i bogen, bombardementet af den franske skole, er fx beskrevet af børn i Tavshed blev min sang, 2007, men generelle beskrivelser af besættelsen set med barneøjne er der ikke mange af.

Udmærket erindringsbog om nogle drenges liv i Valby under besættelsen.