Der kom et brev

José er en ung colombiansk flygtning, som er flyttet ud af asylcentret for at bo alene blandt danskerne på et lejet værelse. Men det er svært at være alene, når man ikke behersker sproget. Især da José bliver indblandet i et overfald på en ældre mand i samme opgang. Josés erfaringer med et voldeligt og korrupt politi i Colombia overfører han til danske forhold, så han forsøger at holde sig i skjul bange for at få skylden for overfaldet. Den ældre mand får overbevist José om, at han ikke er mistænkt, og der dannes grundlag for et venskab. Den lille korte bog viser med al tydelighed, hvor let misforståelser kan opstå, når der er kulturforskelle, samtidig viser den udveje og giver grobund for mellemmenneskelig forståelse. Bogen er skrevet i et let sprog med kort sætningsopbygning, den giver et fint billede af de tanker og bekymringer, som José har som flygtning i et fremmed land. Bogen er læseteknisk let fra omkring 11 år, med dens indholdsmæssige voksenproblematik uden børneidentifikation er læsesvage unge målgruppen. Den har stor og tydelig typografi, s/h illustrationer og appellerende omslagsillustration. Bogen er første del af serien Over grænser.

Læs hele vurderingen

Dette er den første bog i en ny serie med titlen Over grænser. Målgruppen for den nye serie er unge og voksne indvandrere - samt læsesvage unge i de ældste klasser. José fra Colombia er som flygtning kommet til Danmark og har bosat sig i Husumgade i København. Han passer sin skole om dagen, mens natten og de tidlige morgentimer bliver brugt til at bringe aviser ud. Historiens hovedperson bliver ufrivilligt involveret i et voldeligt overfald på en af naboerne, men overvinder sin umiddelbare ulyst til "at blive blandet ind i noget" for til gengæld at hjælpe den gamle mand på hospitalet. Men til alt held møder han der en smuk, ung sygeplejerske, som José iøvrigt allerede har lagt til mærke til fra Husumgade. Og Lisbeth - som den udkårne hedder - skal vi nok høre mere til i de senere episoder. Vi har at gøre med - hvad jeg plejer at kalde "pædagogisk brugslitteratur" - hvor forfatteren tydeligvis primært har til hensigt at give målgruppen læsetræning samt nogle fornuftige holdninger til flygtninge/indvandrerproblematikken. Så der er ikke tale om epokegørende ungdomslitteratur, men derimod om en lidt "kulørt" hverdagshistorie med et sympatisk pædagogisk sigte. Illustrationerne - sort/hvide stregtegninger - understøtter udmærket bogens tone og stil. Der er anvendt en relativ stor bogstavtype, hvilket må være med heblik på de store læsesvage elever.

Læs hele vurderingen