I fortalen til læseren skriver Halldorf, at det ikke er nok at læse en prædiken, man skal også have prædikantens intonation med for en prædiken er først og fremmest noget, man hører. Alligevel forsvarer han udgivelsen af en prædikensamling og benytter bogens efterskrift til at skrive en lille prædiken om prædikantens rolle. En udfordring for prædikanten er det at være gudsbærer, som det er formuleret. Han formidler ikke bare kundskab; vigtigere er det hvad prædikenen gør ved den, der lytter. Bogens 66 prædikener dækker hele kirkeåret, og de er relativt korte og klare, og mest af alt er de tekstfortolkende eller tekstforklarende. Prædiketekstens grundlag er den svenske Evangelieboken, og herudover griber Halldorf ofte tilbage til oldkirkens prædikanter. Han har holdt disse prædikener overalt i forskellige kirker i Sverige. Han har rødder i den svenske Pinsebevægelse og arbejder desuden som forkynder. Det vil være oplagt at benytte bogen personligt eller i grupper fx til andagt. Prædikenerne er fyndige og appellerer nok meget til især kirkegængere fra frikirkelige kredse.