Bøger / skønlitteratur / roman

Den yderste grænse


Beskrivelse


Med Jonna i centrum føres skildringen af hendes vidt forgrenede familie op gennem 1970'erne og 1980'erne. Godt og ondt veksler, men hinsides smertegrænsen finder nogle af personerne en styrke, de ikke vidste, de havde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

Kirsten Thorup udgav i firserne en romanserie, der begyndte med Lille Jonna, og fortsatte med Den lange sommer og Himmel og helvede. Den fjerde og sidste del Den yderste grænse udkom i 1987. I dette store romanværk beskrives mennesker og udvikling i den danske provins fra 1950'erne til 1980'erne. Fra starten i det første bind følges hovedpersonen Jonna og hendes familie i barndomshjemmet på Fyn. Her i sidste bind, er hun voksen og har haft arbejde som lærer, men er nu blevet ekspeditrice og enlig mor. Bogen har et stort persongalleri, og de enkelte personers skæbne knyttes sammen igennem handlingens forløb over de mange år. En roman med en realistisk beretning om menneskers personlige og sociale liv i en omskiftelig virkelighed. Bogen rummer udførlige og velskrevne person- og miljøbeskrivelser og har en medrivende handling. Hele romanserien vil derfor stadig vække interesse hos alle, der gerne vil læse om menneskers liv og vilkår under tidligere tiders samfundsmæssige forhold i Danmark. Alle bøgerne i serien, der også kan læses selvstændigt, er gennem årene blevet læst rigtig meget. Den udgave fra 1989, jeg har sammenlignet med, er fuldstændig identisk med den nye udgave, borset fra en ny forside med et abstrakt motiv.