Bøger / skønlitteratur / roman

Den vantro terrorist : spændingsroman


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Journalisten Morten Rütz spotter i New York sin tidligere kollega Ole Rasmussen. Men Ole døde da ved det store terrorangreb på Jyllandsposten 20 år tidligere? Rütz er snart blandet ind i en sag om terror, islamisme, indvandring og frihedsrettigheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2018

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. okt. 2018

Medrivende thriller med emner som terror, islamisme, indvandring og dilemmaet om, hvor langt vi i Vesten kan gå for at forsvare vores frihedsrettigheder uden vi netop derfor mister dem. Oplagt for alle spændingslæsere.

Journalisten Morten Rütz, som er denne thrillers hovedperson, befinder sig i New York en tidlig oktober morgen. Pludselig spotter han til sin store overraskelse en person på gaden han aldrig havde troet at skulle se igen. Det er hans tidligere kollega Ole Rasmussen. Det mystiske er, at Ole faktuelt er død som offer for en terrorbombe mod Jyllandsposten! Men nu går han 20 år senere tilsyneladende lyslevende rundt i New York. Det er kun den første af mystiske episoder som Michael Rütz, fanget som den berømte hund i et spil kegler, må forsøge at kæde sammen for at redde sig selv og sit land. Andre ingredienser i spillet er et dyrt maleri af P.S. Krøyer som forsvinder fra Ole Rasmussens dødsbo og fundet af en afskåret sort hånd gemt i en fryser bag en pakke med Filur-is. Kan Rütz, der i øvrigt flyver rundt i eget Cessna-fly, finde sammenhænge, hvis de findes? Jesper Nilausen debuterer med denne spændingsbog. Han er journalist på TV2 og er bl.a. redaktør på "Station 2 Special".

Vellykket og underholdende spændingsdebut, hvor ikke mindst dilemmaet om vores frihedsrettigheder vækker tanker.

Anden ny dansk spænding med terror som ingrediens er fx Dødens droner.