Bøger / faglitteratur til børn

Den ustabile fred


Beskrivelse


Om våbenhvilen i 1918, tiden forud, den ny verden, nye stater, Tyrkiets sammenbrud, børskrakket 1929, den russiske revolution, oprør i Kina samt tysk frustration som optakt til Anden Verdenskrig. Med tidslinje, samtidige fotos og ordforklaring.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2000

af

af

Britta Liboriussen

d. 10. aug. 2000

Udgivelse i serien Verdenskrigene. Om Første Verdenskrig skal der udkomme yderligere 2 bind. I følge forlaget er serien et fælles dansk-engelsk bogprojekt. Der er henvisninger til danske forhold i samtlige bind i de danske udgaver, men derudover er der udgivet særskilte bind om Danmarks situation. I en kortfattet og lettilgængelig form fortæller forfatteren om våbenhvilen, freden og den nye verden med de mange nye stater efter opløsningen af Østrig-Ungarn og Tyrkiets sammenbrud, om depressionen efter børskrakket i 1929 og om tiden frem mod Anden Verdenskrig, på mange måder et resultat af de beslutninger, der blev truffet ved våbenhvilen i 1918. Teksten er ledsaget af mange flotte fotografier i sort/hvid og farver. Som afslutning tidslinje, ordforklaring og en udmærket litteraturliste. Bogen giver en fin oversigt over tiden, og den er skrevet på en måde, der giver interesse for emnet. For alle fra ca. 13 år. Af tilsvarende lettilgængelige fremstillinger kan nævnes Første Verdenskrig af Stewart Ross, 1998, der henvender sig til en lidt ældre aldersgruppe, 1910'erne af Trevor Fisher, der skildrer perioden i oversigtsform og På vej mod 2. verdenskrig af Per Kyhlmann, 2. oplag 1997, 1. udg. 1990. Et udmærket supplement til de mange andre bøger om Første Verdenskrig og dens følger.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. aug. 2000

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 10. aug. 2000

Denne nye fagbogsserie Verdenskrigene har til formål at skabe et overblik hos læseren over, hvad der egentligt skete, og hvorfor det skete, hvilket den også gør. Det er en traditionel fagbog uden noget epokegørende nyt, men den kan sagtens erstatte Den vanskelige fred (85/38) og Den første Verdenskrig - fra begyndelsen til enden (88/03), hvis disse er slidte. Bogen starter med 1. Verdenskrigs afslutning ved våbenhvilen d. 11.11.1918 og bygger så sine informationer op om, hvad der var gået forud og hvordan det kom til at gå til 2. Verdenskrig – krydret med henvisninger til danske reaktioner. Herudover berøres konflikter som den russiske revolution, oprøret i Kina samt i Bayern og de nordtyske havnebyer. Der er mange velvalgte s/h-fotos, malerier gengivet i farve, kortskitser mv., som er med til at understøtte teksten. Denne er 1-spaltet med bred margin, hvor der ofte er billeder med forklarende billedtekster. Bogen henvender sig til den historieinteresserede fra 7. klasse. Det er i øvrigt forfatterens første udgivelse på dansk.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 19 (2001)

af

af

Steen Brastrup

Årg. 118, nr. 19 (2001)



Informationer og udgaver