Bøger / skønlitteratur / roman

Den tidløse by


Beskrivelse


I begyndelsen af 1400-tallet bliver en vampyr født i Barcelona. Han fortæller om byens historie op igennem tiden til nu, hvor advokatsekretæren Marta Vives efterforsker sin slægt. Dette fører hende på sporet af ondskaben og bringer hende i livsfare.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2011

af

af

Michael Olsen

d. 28. jan. 2011

Den tidløse by placerer sig med emnerne Barcelonas historie, vampyrer og religionskritik imellem mindst et par stole. Men bogen bør finde læsere blandt dem, der enten er vilde med Barcelona eller vampyrer, eller bare er til velfortalte historier.

Den tidløse by er en velskrevet og fængende historie om især Barcelonas historie, oplevet og fortalt af en vampyr, der bliver født på et bordel i begyndelsen af 1400-tallet. Han må op igennem historien jævnligt skifte identitet for ikke at blive afsløret, da han ikke ældes efter sit 30. år. Disse identitetsskift bringer ham i forbindelse med mange vigtige personer og begivenheder, der former Barcelona op igennem århundrederne. Bogens anden hovedperson, Marta Vives, lever i nutiden og forsker i sin slægt, hvis medlemmer tilsyneladende har haft et lidt specielt syn på kristendommen, og derfor er blevet henrettet som kættere eller slet og ret blevet slået ihjel. Hendes efterforskning bringer hende på sporet af vampyren og udsætter hendes liv for fare.

På bogens forside bliver Den tidløse by sammenlignet med Vindens skygge og Havets katedral. Men vil man have noget i samme stil, men med flere vampyrer, kan Anne Rices serie begyndende med En vampyrs bekendelser anbefales.

Bogen er velskrevet og spændende. Man kan let se de uhumske forhold for sig, der herskede i Barcelona i middelalderen. Udover det historiske aspekt er også både vampyrer og religionskritik centrale temaer i bogen.


Jyllands-posten

d. 26. nov. 2010

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 26. nov. 2010