Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Den ternede ugle : godnathistorier


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Korte fortællinger. 22 små godnathistorier med dyr som agerende.

Indhold

  • Brand!

  • Ispalmen

  • Tre sjældne rejsekammerater

  • Tryllefjerene

  • Huset i kaktussen

  • Bjørneprinsessen

  • De tre svampe

  • Det grønne havdyb

  • Kapflyvning mellem luftskibe

  • Blækspruttens skat

Se alle (22)

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2000

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 25. jan. 2000

Denne samling indeholder 22 forskellige "godnathistorier", der alle har dyr som gennemgående figurer. Titelfortællingen handler om en ugle, der er blevet taget til fange af en mand, der har holdt den indespærret og malet den grøn og gul i terner. Det lykkes den at flygte, og den er på vej op i bjergene for at afvente regnen, der kan skylle malingen af. Hver historie er tildelt et opslag, med teksten på venstre side og helsides illustrationer på højre side. Det er en varieret samling, hvor mange af historierne har pudsige pointer. Den tre-spaltede tekst kan selvlæses fra 4.-5. kl, hvor bogen næppe vil have interesse. De akvarelagtige billeder, der indeholder morsomme detaljer, er holdt i et afvekslende farvevalg, der understreger de skiftende stemninger. Selv om det er såkaldte godnathistorier kan indholdet udmærket anvendes til oplæsning og samtale i indskolingsfasen. Forsiden viser den ternede ugle i en sejlbåd.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2000

af

af

Britta Liboriussen

d. 25. jan. 2000

22 små fortællinger for børn fra ca. 5 år. Hver fortælling fylder 1 side og er ledsaget af en helsides illustration på den modsatte side. Alle fortællinger har menneskeliggjorte dyr som aktører. Der er mus, katte, bjørne, ugler og ravne med flere. Universet er trygt og hyggeligt. Der sker ikke nogen sindsoprivende begivenheder, så historierne kan roligt anvendes som hyggelig og forudsigelig godnatlæsning. De enkelte historier er ganske hyggelige og søde, men læst i en helhed bliver de noget kedsommelige og ligegyldige. De tilhørende illustrationer passer godt til teksten. De er også søde og nuttede i sarte farver og vil ikke give nogen onde drømme. Pænt tryk og udstyr. Farvelagt forside, der viser den ternede ugle og dens hjælper, vandrotten, i en båd på vej ned ad floden. En hyggelig men lidt kedelig samling godnathistorier med dyr som agerende. Fordelen ved samlingen set fra forældreside må være, at historierne er så korte, at den obligatoriske godnatlæsning hurtigt er overstået.



Informationer og udgaver