Bøger / faglitteratur / billedværker

Den store bog om flyvemaskiner : en historie i billeder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2013

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 15. okt. 2013

Til flyhistorisk interesserede - primært voksne, men også qua værkets koncept som visuelt anlagt bladrebog, med appel til større børn.

Bogen er en billed- og punktnedslagspræget gennemgang af flyvningens historie med udviklingen i civile og militære fly årti for årti. Her er noget om alle flytyper: pionerfly, luftskibe, forsøgsfly, fly til race, helikoptere, jagerfly, bombefly, special-, transport- og træningsfly. I alt er der afbildet 800 fly - de fleste blot med et enkelt billede og kort omtale. Men hvert årti har også mere dybdeborende stof med sin særlige profil i form af hvert sit fly, en producent, en tidskarakteristisk flymotor, der får en mere grundig dækkende behandling med specifikationer og funktioner formidlet gennem en mængde lækre visuelle detaljer. Bogens udstyr udstråler masser af appel til alle alment interesserede. Men desværre står den knudrede danske bearbejdelse ikke mål med layoutet. Forlægget skinner igennem, og der synes ofte at mangle faglig indsigt, ligesom teksten vrimler med danismer i formuleringer som fx: "Kugletårnsskytten måtte nødvendigvis være lille af statur for at kunne finde plads i sin notorisk trange station under kroppen"!.

Bogen er en paralleludgivelse til Den store bog om motorcykler og Den store bilbog mht. udstyr og layout og kan anskaffes efter erfaring med disse.

En layoutmæssigt indbydende fly- og flyvningshistorisk murstensbog, hvor den danske bearbejdelse desværre ikke står mål med det fine visuelle indtryk.



Informationer og udgaver