Roman om den unge, lovende jurastuderende Erik Ponti, der fristet af nemme penge bliver journalist på et ugeblad i den svenske boulevardpresse. Om sensationsjournalistik, reportere, der konkurrerer om slibrig sladder og mest sex om de kendte og dem, der tror, de er kendte, om sex og sex, skandaler og sprut. Bogens handling er parallel med JG's egen karrierestart, idet han skrev bogen i de 10 måneder, han i 1973-74 sad fængslet dømt for spionage, efter at han og en journalistkollega havde afsløret en hemmelig svensk militærorganisation, der infiltrerede venstreføljen. Bogens slutning lægger op til denne sag. Erik Ponti har fået en dårligere og dårligere smag i munden over sin journalistik. Han har jo i virkeligheden holdninger, tæft for faget og skriver godt, og han bestemmer sig for at arbejde freelance med seriøs journalistik. JG har skrevet forord til bogen, der kom på svensk i 1974, men ikke tidligere er oversat. Her skriver han om at "gense sit unge liv", og i et citat fra bogen "...man burde faktisk ta' at skrive en bog om hele det helvede. Det ville være det eneste anstændige". En satirisk og stadig sørgelig aktuel udlevering af en branche, hvis emner kun har ændret sig lidt

.