Bøger / skønlitteratur / roman

Den som ingen kender


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Bloggeren Merete Damsgårds skarpe meninger debatteres ofte i medierne. En aften bliver hun brutalt slået ned, og da flere i vennekredsen har været udsat for grusomheder, tegner der sig et mønster. Hvem er det, der vil Merete til livs?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2016

af

af

Conni Boll Christensen

d. 9. mar. 2016

Ulykkerne vælter ned over Merete Damsgårds venner. Er der tale om tilfældigheder eller en ondskabsfuld plan? Spændende krimidebut for alle, der holder af puslespilskrimier.

Bloggeren Merete bor på Vesterbro i København. Hun er single efter et svært brud med en ex-kæreste, der stadig på 3. år kontakter hende uafbrudt. Merete har skarpe meninger og interviewes ofte i både radio og tv. Efter nogle hårde debatter kontaktes hun af flere af sine venner, der fortæller om meget ubehagelige hændelser i deres liv. En meddebatør bliver sågar myrdet. Først da Merete selv brutalt bliver slået ned, begynder hun at ane et mønster. Sammen med politiet og sin underbo - en pensioneret politimand, forsøger Merete at afsløre sin forfølger. En anonym forfølger, hvis tanker og planlægning læseren præsenteres for undervejs i bogen. Forfatteren har tidligere udgivet to novellesamlinger og en faglitterær bog.

Velfortalt og letlæst krimi, hvor læseren får indblik i Meretes privatliv og det københavnske lokalmiljø, der danner rammen for historien. Indeholder bl.a. en hæsblæsende cykeljagt gennem det indre København.

Minder om en ældre titel af Michal Larsen Uden sikker videnKvinden i toget, hvor en uskyldig også fanges i et net af ondskabsfuldheder. Af nyere titler kan nævnes Kvinden i togetMinder om en ældre titel af Michal Larsen Uden sikker viden, hvor en uskyldig også fanges i et net af ondskabsfuldheder. Af nyere titler kan nævnes .