Forfatteren behøver vist ingen introduktion, og gør han det alligevel, så tænk på underspillet ironi, et skarpt blik for menneskets dårskab og Sønderjylland. Erling Jepsen har en trofast læserskare, der ikke vil blive skuffet over denne, der har miljø, stemning og stil til fælles med de tidligere titler i forfatterskabet. Uden at det føles repeterende.

1960'erne. Gramby Bakke. Kaniner og kaninavl. Allan på 12. Søsteren Sanne holder sig væk pga. faderens lidt for tætte kontakt, konflikter i minisamfundet og en kvindelig neger. Det er ingredienserne i romanen, der blander det tragikomiske med det alvorlige. Sproget er en nydelse, og forfatteren en mester i det tørt konstaterende der rummer åh, så meget andet: (Faren skal ud og konfrontere nogle bøller) "Far var helt duknakket og bleg, da han gik, men han kom da af sted. Mor lavede aspargessuppe". De tidligere titler Kunsten at græde i kor, 2002, og Med venlig deltagelse, 2006, har samme tema, miljø og personer som denne.

Historien lægger sig smukt i forlængelse af de øvrige titler i forfatterskabet.

Suveræn ny roman fra den dysfunktionerne familie fra Sønderjylland, hvor fokus denne gang er kaninavl, mobning og en tilrejsende, der skaber ravage i det betændte minisamfund. Til læsere af forfatterskabet og de, der gerne vil kluk-le på den sort humoristiske måde.