Edwardson har alle Winter-fans i sin hule hånd allerede inden start. Dette er nemlig den magiske sidste 10'er i serien, og når der så også, foruden den sigende titel, står "Winters sidste sag" på bagsiden, er ét spørgsmål med hele vejen igennem. Et rigtig flot punktum!

.

Edwardson har ændret sin skrive- og fortællestil i sine sidste krimier; mange korte, nærmest staccatosætninger med gentagelser/uddybninger, og hos personerne er der rum for flere associationer, dybere tanker og alle lider (næsten) en bloc af weltschmerz og midtvejskriser. I denne forstyrrer ingen af delene bogens drive, og personernes nærmest grå aura hænger i virkeligheden godt sammen med den allestedsnærværende død. I december vågner 2 mænd op med en død samlever ved siden af sig, et lig driver ind på Winters strand og omdrejningspunktet er Spanien, Marbella, hvor Winter selv er kendt. Spændingen er intens, løsningen skjult i fortidens fortielser, og det er en bog, der ikke giver lyst til unødige afbrydelser

.

Når Edwardson er bedst som her, tilhører han eliten af nordiske krimiforfattere. Man kan kun håbe, at forlaget har mulighed for et genoptryk af de første i serien, som må trænge til supplering de fleste steder

.

En intens, spændende afslutning på de 10 bøger med Erik Winter i hovedrollen. Mørk i stemning, personer og årstid, og blandt de bedste bøger i serien. Kan læses selvstændig men det vil være at snyde sig selv ikke at starte fra den rigtige ende

.