Bøger / skønlitteratur / digte

Den sidste vågne racerbil


Beskrivelse


Digte der i et rigt billedsprog beskriver livets gang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2014

af

af

Allan Thomsen Volhøj

d. 19. maj 2014

Til læsere af digte der dyrker et rigt og fantasifuldt billedsprog. En digtsamling hvor sproget får lov at flyde frit.

Sproget kan mange ting. Udover at det er et eminent kommunikationsmiddel, der kan bruges til at forstå hinanden, er det også meget sammensat og forskellige ord kan have forskellige betydninger. I denne digtsamling af Asger Schnack bliver sproget strakt og vredet, så det tager nye former. Det er ikke muligt at finde et overordnet tema for samlingen, men alle digtene sprudler af sprogligt overskud, og der leges med former og betydninger. Fx: "Et æg en planet, hidsig appelsin, hud hængt til tørre, panden slapt ned, hele verden kommer styrtende, det vil sige det du ikke kender, og som du ikke kender mere, hvis det er noget inde i kroppen, kommer det ikke ud." Det rige billedsprog gør dog også, at digtsamlingen ikke er til helt nye lyriklæsere, man skal være velbevandret i de forskellige formgreb for at få fuldt udbytte af bogen. Bogen er den del af forlaget Jorinde & Joringels serie VI, hvor alle titler har samme fysiske format og forsideillustrator.

Har man læsere til Asger Schnack og Jorinde og Joringels serier, vil denne også være relevant.

En smal, men fin digtsamling, der er til de garvede lyriklæsere.