Bøger / skønlitteratur / roman

Den sidste kurér


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Munken Trueblood fortsætter i 1434 sammen med sin livvagt, ridderen Brask, sine missioner for den katolske kirke. De er på en livsfarlig jagt ned igennem Skotland og England efter den mystiske "Recipé", Tempelherrernes dybeste hemmelighed. En biskops overgreb på små drenge i 1423 viser sig at spille en central rolle for både Trueblood og Brask.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2017

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 18. apr. 2017

Anden bog i serien "Trueblood og Brask" om munken Trueblood og ridderen Brask der i 1400-tallet løser hemmelige opgaver for kirken. Til læsere af historiske romaner og mere specifikt historiske krimier.

Handlingen fortsætter hvor det første bind slap: Vi er i Skotland i 1434, hvor munken Isach Trueblood og hans livvagt ridderen Sir Jessup Brask forfølger nogle spor til Stirling. Sideløbende klippes der, i hele kapitler, tilbage til 1423, hvor en sag om en biskop der forgriber sig på små drenge, viser sig at have relation til de to hovedpersoner. Romanen afsluttes med et appendiks hvor detaljerne fra en retssag i 1423 beskrives og derefter følger slutnoterne, hvor forfatteren eksempelvis beskriver betydningen af "leprosarium" og "humoralisme.".

Den overordnede handling træder i baggrunden til fordel for romanens hovedkarakterer, Trueblood og Brask. Det er godt set, da det netop får læseren til at komme ind under huden på personerne. Som i første bind er beskrivelserne af samfundet, bygningerne, lugtene fornemt skildret. Det føles levende og ægte. Og med det større fokus på personerne bliver dette andet bind meget vedkommende. Der er også skåret mere ind til benet i forhold til det første bind og det lover godt for seriens fremtid.

Kan sammenlignes med første bind i serien Den evige mandRosens navn og Ecos Rosens navn hvor der både er paralleller til stemningen og inkvisitionens rolleKan sammenlignes med første bind i serien Den evige mand og Ecos hvor der både er paralleller til stemningen og inkvisitionens rolle.