Den sidste gris

Samling af skarpe, livskloge aforismer og en dramatisk monolog. Fortrinsvis for modne læsere, som kan nyde sproget og fornøjes og provokeres af indholdet.

Horace Engdahl (f. 1948), kultur- og litteraturskribent samt mangeårigt medlem af Det Svenske Akademi, udsender her samtidig på dansk og svensk sin nyeste samling aforismer og korte essays. Bogen slutter med en dramatisk monolog. Emnerne spænder bredt: Fra dødssynder som misundelse og vrede til nutidens helbredssamfund, det svenske syn på væbnede konflikter og forholdet mellem kønnene.

Engdahl skal læses med god tid og opladt sind, så man kan nyde sprog og pointer. Han skriver med humor, ironi, fortvivlelse og selvbevidsthed, men uanset om man er enig eller ej, vækker han eftertanke og bliver aldrig kedelig. Som vanligt har han mange rammende sentenser, man kan gå og gumle på. Forholdet mellem mand og kvinde, ægteskab og skilsmisse får krasse ord med på vejen, og hvis Paradis er kønsneutralt som det svenske "hen", så betakker Engdahl sig. Mindre ironisk men mere hudløs er hans skildring af at blive ældre og oplevelsen af overflødighed og ensomhed.

Jeg nyder helst Engdahl som han er selv og vil sammenligne med hans seneste Cigaretten bagefterKulturmannen och andra texterÅrhundradets kärlekskrig. Læser man ham i en aktuel og biografisk kontekst, kan man gribe hans ekskones (Ebba Witt-Brattström) Kulturmannen och andra texter og Århundradets kärlekskrigJeg nyder helst Engdahl som han er selv og vil sammenligne med hans seneste Cigaretten bagefter. Læser man ham i en aktuel og biografisk kontekst, kan man gribe hans ekskones (Ebba Witt-Brattström) og Århundradets kärlekskrigJeg nyder helst Engdahl som han er selv og vil sammenligne med hans seneste Cigaretten bagefter. Læser man ham i en aktuel og biografisk kontekst, kan man gribe hans ekskones (Ebba Witt-Brattström) Kulturmannen och andra texter og .

Læs hele vurderingen