Bøger / skønlitteratur / roman

Den sidste dommer


Beskrivelse


Krimi om efterforskningen af drabet i Nordsjælland på en venstreorienteret arkitekt med en hemmelighed i fortiden og med interesse for en 30 år gammel og uopklaret mordsag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2011

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 8. sep. 2011

De umættelige læsere af danske krimier, og læserne af første bind om Kjædegaards detektivpar vil være underholdt på samme niveau som bind 1, og endnu en krimiserie er søsat.

Lars Kjædegaard er en flittig forfatter i flere genrer og debuterede tidligere i år under eget navn som krimiforfatter med første bind Smukke Jan om drabsafdelingens efterforskere Anita Hvid og Thor Belling. I denne nye sag efterforsker de drabet i Nordsjælland på en kendt arkitekt. Undervejs kommer de på sporet af hans fortid som venstreorienteret og desuden på en uløst 30 år gammel mordgåde, og der tilføres lokalkolorit og personer fra egnen omkring fiktive Dalede Vang. Samtidig fortsætter spillet de to efterforskere imellem, og de supplerer hinanden fint i opklaringen, der bakkes op af den lokale landbetjent. Helt traditionel krimi, der fortsætter sporet efter bind 1, og der tilføjes ikke noget nyt til genren mht. persontyper, plot eller måden fortiden får effekt for nutiden. Den er dog både velskrevet og underholdende samt heldigvis fri for overdrevent voldelige effekter og seriemordere, men anonym i forhold til så mange andre tilsvarende.

Der er trængsel på hylderne med krimier/krimiserier, og denne tilfører udbuddet endnu en mulighed for underholdning i midterfeltet.

Velskrevet men gennemsnitligt underholdende krimi, der fortsætter serien om Hvid og Belling og deres opklaringer af sager i det sjællandske landskab.


Jyllands-posten

d. 23. sep. 2011

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 23. sep. 2011


Politiken

d. 5. nov. 2011

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 5. nov. 2011