Bogen vil helt sikkert have appel til andre kræftsyge og almindeligt interesserede i det danske sundhedsvæsen. Den makabre forside viser et skelet, der byder op til dans.

Lange har skrevet en del siden debuten i 1965, nyligt de to selvbiografiske værker Historien om en idiot : fortalt af ham selv, 1996 og Forfatterliv, 2006. Den sidste dans er i forlængelse af de to, men kan nemt læses selvstændigt. Den handler om den sidste tid med prostatakræft, om håb og tvivl og først og fremmest kampen for at bevare livsglæden. Den udfoldes først gennem den tidligere balletdanser Lydia, der får fortælleren til at danse i venteværelserne. Da hun dør, er det svært, men lidelsesfæller og -venner hjælper ham over også det. Det er hudløst ærlige beretninger om et liv, der rinder ud, om det svære ved at få nye, lovende behandlinger, der ikke er endeligt godkendt, og et sundhedssystem, som han i de sorteste øjeblikke mener ofrer mere på kæledyrs end menneskers helbredelse.

Bogen ligger fint i forlængelse af de to første selvbiografiske romaner.

En hudløs ærlig og velskrevet selvbiografisk roman om den sidste tid med proststakræft.

Livets - og dødens - alvor i tragikomisk forklædning For nylig læste jeg om en kvinde, der fortalte, at hun aldrig havde fejlet noget, som Toblerone ikke kunne kurere. Skønt for hende, men det er des...