Bøger / faglitteratur / biografier

Den politiske serietegner : portræt af Walt Kelly


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om Walt Kellys (1913-1973) liv og karriere med specielt fokus på tegnerens hovedværk "Pogo". I præsentationen indgår en introduktion til McCarthy-perioden i USA samt til baggrunden for oprettelsen af The Comics Code i 1954.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2012

af

af

Steffen Kronborg

d. 8. maj 2012

Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for tegneseriehistorie.

Walt Kellys (1913-1973) "Pogo" kunne læses som løbende avisserie i Information fra 1956 og til tegnerens død i 1973. Her fandt serien en stor og trofast læserskare, som kunne glæde sig over dens unikke blanding af politisk satire, slapstickkomedie, vittige ordspil, nonsenshumor à la Lewis Carroll - og meget mere. Den svenske tegneserieforfatter og -historiker Claes Reimerthi gennemgår i sin bog Walt Kellys liv og karriere og koncentrerer sig især om hovedværket "Pogo". I løbet af præsentationen får læseren en kort introduktion til McCarthy-perioden i USA samt til baggrunden for oprettelsen af The Comics Code i 1954. Reimerthis gennemgang er interessant og kompetent, men oversættelsen af indholdet skæmmes noget af svecismer og sproglige sjuskefejl. Litteraturlisten, som slutter med år 2000, mangler en henvisning til den vigtigste danske udgivelse om Kelly, specialhæftet Anders Hjorth Jørgensen & Walther Bach Knudsen præsenterer: Walt Kelly, 1977.

Den eneste oplagte arvtager til Walt Kellys politiske satire i serieform er Garry Trudeaus Doonesbury, som dog langt fra rummer "Pogos" mange facetter.

Claes Reimerthis bog giver læseren stor lyst til et nærmere bekendtskab med Walt Kellys hovedværk, og man kan håbe på, at udgivelsen af bogen kan medvirke til omsider at få udgivet "Pogo" i albumform på dansk. På dansk findes kun en lille smagsprøve i tegneserieantologien "Comics", bd. 2, 1971.