Torbjørn Sindballe (f. 1976) fortæller om sine kampe. Både i triathlon og i familielivet. Han beretter om op- og nedture, om træningen og om de internationale mesterskaber
Forfatteren Torbjørn Sindballe var en af Danmarks bedste triatleter med 2 verdensmesterskaber og flere danmarksmesterskaber. Oven i det var han blandt verdens bedste, i den særligt lange distance ironman. Desværre måtte Sindballe brat indstille karrieren på grund af en medfødt hjertefejl. Det er blot nogle af de emner Sindballe berører i sin biografi. Udover at vi følger Sindballes karriere, får vi også et indblik i hans metoder og hvordan, han arbejder med sig selv. Sindballe er måske ikke en af de mest kendte danske sportsudøvere, men han er måske en af de mest hårdtarbejdende og målrettede. Bogen kan læses af både dem der er interesserede i sportspsykologi og dem der er interesserede i Sindballes liv og karriere. Han skriver godt, og at historien om hans sportskarriere blandes sammen med hans privatlivs op- og nedture er med til at give "jernmanden" et menneskeligt ansigt. Bogen er rigt illustreret.
Bogen kan sammenlignes med Arne Nielssons bøger om personlig udvikling og B.S Christiansens bog Et liv på kanten. Bogen ligner på ingen måde nogle af de sportsbiografier om "kendis" sportsudøvere som fx visse fodboldspillere og cykelryttere.
En god bog om en af de undervurderede sportsudøvere i Danmark.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.