3. bd. i trilogien: De oprigtige. 1. bd.: Kopisten 1979, 2. bd.: Da dage blev aar 1981. I dette bd. er familien Dehn mere i centrum end i de 2 andre bd. Det skyldes ikke mindst husherrenssidespring, som bringer en krise ind i Charles og Louises ægteskab. Bogen begynder i 1860, hvor Orla Lehmann i Rigsdagen talte om det ansvar »de begavede, de dannede og de rige« havde og det går,som en undertone gennem bogen, om de nu også levede op til det ansvar. Bogen slutter i 1872 med »den nye tids fremmarch« i form af slaget på Fælleden. Som i de tidligere bind er hovedvægten lagt påskildringen af de politiske strømninger, men også kunstens ditto får læseren et godt kendskab til. Bl.a. om Vilh. Bergsøes: Fra Piazza del Popolo og Georg Brandes' forelæsninger, men også enkostelig diskussion om maleriet: Den grundlovgivende Rigsforsamling. Bogen er som de tidligere bind, særdeles velskrevet med talrige detaljer, som glæder læseren. Kun kedeligt det var det sidstebind, men denne trilogi har iromanens form givet læseren en forståelse af denne vigtige periode i Danmarks historie, som ellers var ret stedmoderligt behandlet, indtil nu.