Bøger / faglitteratur / vejledninger

Den nye musikbranche : fra vinyl og CD til bits og bytes


Beskrivelse


Behandler bl.a. bandaftaler, KODA, NCB, GRAMEX, producere og produktionsselskaber, pladeselskaber og pladekontrakter, spillesteder, festivals, musikmesser, gør-det-selv pladeudgivelser og distribution, musik på nettet og musik på mobiltelefonen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. apr. 2009

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 16. apr. 2009

Oplagt for såvel begyndere som erfarne musikere. Ellers for alle, der interesserer sig for musikbranchens udvikling i "uptempo". Brugbar også til en skoleopgave fra og med folkeskolens ældste klasser.

Mikael Højris, der er konsulent hos Dansk Musiker Forbund (DMF), og som har rådgivet så forskellige kunstnere som Alphabeat, Alex Riel, TV2, Zididada og Anna David, skriver her en praktisk nyttig opdateret opfølger til sin bog Musikbranchen fra 2002. Og selvom nogle kapitler er de samme, og indholdet når det fx gælder oprethavsret naturligt ikke ændret, er det samlet set en ny bog, når det gælder information til håbefulde musikeres ageren på nettet. Højris har også gode råd til netop unge musikere med store drømme om at se konstruktivt kritisk på det "produkt" man ønsker at sælge, herunder fx også et afsnit om de aktuelt så populære talentkonkurrencer. Bogen kommer virkelig langt omkring i sin beskrivelse af den aktuelle musikbranche, og forfatteren lover, at han vil opdatere løbende i evt. kommende oplag. Bogen har nyttig ordliste, hvor man fx kan lære at en "agregator" er en slags distributør, fx www.digidi.dk, der kan hjælpe musikere med at klargøre og uploade filer til alle de digitale butikker på nettet, fx TDC-musik og iTunes.

Udover forfatterens egen tidligere bog er der ikke lignende brugbare bøger på dansk. Der findes dog flere titler på engelsk om musikbranchen.

En uundværlig guide og håndbog, der som et must afløser forfatterens tidligere bog på hylden.