Forfatterens reportageagtige fortællestil gør bogen nem at gå til, og er et oplagt bud når feriekufferten skal pakkes. Kan læses af alle, også den knap så læse- eller biblioteksvante mand. Godt beskrivende omslag.

Efter den ikke uefne Den danske lokkedue, 2011, er Henrik Brun (f. 1968) tilbage med et nyt bind i krimiserien om den karismatiske journalist Ketil Brandt. En ung dansk kvinde er blevet myrdet i en park i Haag. Tilfældigvis befinder Brandt sig i selvsamme by, og da den hovedmistænkte dør under anholdelsen, og der tilsyneladende intet motiv er for drabet på kvinden, vækkes hans journalistiske instinkt. Sagen bringer Brandt videre til Tyskland, Danmark og Norge, men som opklaringen skrider frem bliver han klar over at løsningen skal findes i en tragisk hændelse under borgerkrigen i Jugoslavien. Forfatteren er oprindeligt journalist og hans baggrund tilføjer det lidt søgte plot en god portion autenticitet som gør bogen læseværdig og anderledes end de øvrige titler i genren. Samtidig er det også en fornøjelse at læse en spændingsbog befriet for fortællinger om familielivets genvordigheder, uden at det af den grund går ud over realismen og sympatien for den pigeglade hovedperson. Korte kapitler og god typografi.

Kan minde om Leif Davidsen eller Ole Cliffords bøger. Uagtet at der er en del referencer til hændelser/personer fra første bind, kan bogen sagtens læses som en selvstændig udgivelse.

Lettilgængelig og spændende krimi, af en forfatter som bliver bedre og bedre.