Bøger / faglitteratur

Den nødvendige frivillighed : frivilligt arbejde og frivillige sociale organisationer i det 21. århundrede


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Michael Wulff efterlyser et langt bedre samarbejde med det offentlige, hvor de frivillige og deres organisationer får mulighed for at udfolde sig og gøre det, de er bedst til – nemlig på deres egen særegne måde at bedrive socialt arbejde. Hvis staten glemmer de frivillige organisationer, vil de miste deres eksistensberettigelse og forsvinde. Michael Wulff argumenterer for, at den frivillige sociale sektor skal kvalificeres til udfordringerne i det 21. århundrede. Det skal bl.a. ske ved at styrke organisationernes kapacitet, et konkret charter mellem den frivillige og den offentlige sektor, og så skal de frivillige organisationer selv på banen og definere visionen for den frivillige sektor.

Indhold

Frivilligsektorens mangfoldighed ; Samfundsmæssige udfordringer for frivilligsektoren ; Ideologiske og politiske strømninger ; Nye former for frivillighed ; Det frivillige - en truet egenart? ; Inspiration og erfaringer fra England ; Den nødvendige frivillighed i det 21. århundrede ; Appendiks - Visionen for den danske frivilligsektor


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2013

af

af

Jytte Bræmer

d. 21. aug. 2013

Til politikere, embedsmænd, praktikere og ledere indenfor den frivillige verden samt studerende og andre, der beskæftiger sig med velfærdsamfundets udvikling.

Bogens hensigt er at beskrive de udfordringer og muligheder, de frivillige organisationer står over for. Den stigende opmærksomhed og velfærdssamfundets udfordringer rummer en række potentialer for dem som udviklingslaboratorier. Omvendt kan de forhold også svække organisationernes legitimitet, værdier og særlige kvaliteter. Det er det dilemma, der er krumtappen gennem bogens beskrivelser. Den beskriver sektorens mangfoldighed, ikke mindst den udvikling, hvor vi ser en række projektfrivillige, hvor det i højere grad er et udtryk for en individuel tænkning, end en loyalitet overfor en enkelt organisations værdier. Den kredser om det faktum, at hvis sektoren bliver for instrumentel og afhængig af offentlig finansiering, er der en fare for, at funktionen som talerør for de svageste forsvinder. Et afsnit beskæftiger sig med virksomheders begyndende engagement i frivillighed gennem medarbejderne. Bogen har kvaliteten til at blive central i litteraturen, der beskæftiger sig med den moderne frivillighed versus det offentlige.

Bogen Den frivillige sektor i Danmark : omfang og betydning, 2006 er en kortlægning af området, Aarups: Frivillighedens velfærdssamfund, 2010 var den første, der satte området under debat.

En beskrivelse og diskussion af de dilemmaer, den frivillige sektor står over for lige nu.


Danske kommuner

Årg. 44, nr. 24 (2013)

af

af

Anne Tortzen

Årg. 44, nr. 24 (2013)