Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den nat, da Sigge blev født


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Sigge er den mest populære hest i Rideklubben Agersøs Ponyer. Rideskolens ejer fortæller sine sønner Erik og Simon om Sigges dramatiske fødsel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2011

af

af

Ulla Møller

d. 17. aug. 2011

For 6-10-årige hestepiger og -drenge. Til de yngste er det en hyggelig oplæsningsbog, mens de lidt større fra 8 år selv kan læse den.

Linn Hallberg har skrevet mange bøger for børn, oftest med heste og ridning som tema. Sigge er den mest populære hest på Rideskolen Agersøs Ponyer. Fortællingens rammehistorie er den godnathistorie rideskolens ejer fortæller sønnerne Erik og Simon. Yndlingshistorien er den om Sigges dramatiske fødsel på en gård ved Dartmoor, hvor familien boede dengang. Da et natligt uvejr farer hen over egnen, får gårdens ejere travlt med at bjerge deres dyr. Ud på morgenen leder de efter hestene, for Sigges mor Samira er drægtig. Da de omsider finder dem, er det svært at få hjulpet det nyfødte føl og moderen hjem til gården. Her viser forfatteren sit store kendskab til hestes natur, når hun beskriver, hvordan Samira må lokkes til at overlade sit føl til menneskene. Parallelt med beretningen om Sigge er det en sød historie om de to brødre, der lytter til historien. Typografien er åben og let at læse for begynderlæsere. De mange stemningsfulde illustrationer i dystre farver passer godt til fortællingen, sød forside.

Der er ikke så mange bøger om drenge og heste. Sam og Sigge fortæller også i godnathistoriens form, hvordan Sigge og hans bror Sam kom til Agersø. Bent Faurbys bøger om Noah er meget letlæste bøger om en hesteglad dreng.

En stemningsfuld fortælling om drenge og heste, hvor forfatteren endnu engang viser sin store indsigt i heste og deres natur.