Bøger / skønlitteratur / roman

Den mørke tavshed


Beskrivelse


Den sydtyske privatdetektiv Georg Dengler forsøger at løse et mysterium med tråde tilbage til 2. verdenskrig og over landegrænser. For alle som er til effektiv spænding.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. jan. 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. jan. 2021

Den sydtyske privatdetektiv Georg Dengler forsøger at løse et mysterium med tråde tilbage til 2. verdenskrig og over landegrænser. For alle som er til effektiv spænding.

80 euro i timen plus omkostninger. Det er Denglers faste tarif som han kræver, da han påtager sig endnu en mystisk sag. De voksne børnebørn i en rig familieslægt hyrer ham til at finde sandheden bag en tilsyneladende uforklarlig hændelse i familiens historie. Deres bedstefar overdrager i 1947 som 36-årig intet mindre end et hotel til en blot 15-årig dreng! Denglers efterforskning roder godt og grundigt op i familiens mørkeste hemmeligheder og han møder en massiv mur af tavshed i sit arbejde med sagen. Dengler får dog også tid til mindre højt profilerede sager, da han som privatdetektiv skal afsløre socialt bedrageri og agere sikkerhedsvagt. Og han opfylder en livsdrøm som dedikeret bluesfan, da han rejser til Chicago for at se sit blues-idol optræde. En rejse som på mystisk vis knyttes sammen med hans efterforskning i Sydtyskland. Wolfgang Schorlau er prisbelønnet forfatter i Tyskland og har skrevet en serie med privatdetektiven Dengler. Denne er nr. 2 i serien, hvor nr. 1 på dansk hedder Den blå liste.

Underholdende og velskrevet krimi med en fascinerende hovedperson i privatdetektiven og blues-fanatikeren Georg Dengler.

En anden tysk privatdetektiv som rydder op i mørke familiehemmeligheder er Hans Berndorf i Slangehoved.