Bøger / skønlitteratur / roman

Den mørke engel : kriminalroman


Beskrivelse


Krimi. En lokal kändis på Gotland bliver dramatisk myrdet med gift, hvorfor dog? Var det hans veninde, der var målet? Har hun nogle problemer i sin fortid?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2011

af

af

Beth Høst

d. 9. juni 2011

Til krimilæsere, der specielt er glade for den "skandinaviske skole", produktet her sælger nærmest sig selv.

Vi er nu kommet til den 6. i rækken med kriminalkomissæren i Visby på Gotland, Anders Knutas. Hans gæve danske kone arbejder som jordmor på det lokale hospital og har åbenbart et mere ligetil og ubesværet forhold til deres 2 teenagebørn, hvor det falder Knutas rigtig svært at tackle ungdommelige stemningsskift. Dette er den mere hyggelige side af denne bog tema, som er psykisk svigt af børn i så høj grad, at det nærmer sig invalidering. Starten er mordet på en lokal event-mager. Da Knutas og hans makker Karin begynder på opklaringen, rulles der nogle rigtig triste familieskæbner ud, især nogle forældrerelationer, hvor børnene er taberne og tackler det på hver deres måde. Det lokale journalist Johan Berg optræder også på scenen, han laver bl.a. et lokal-TV indslag om ungdomsvold og -druk, hvor vi i den sammenhæng ser nogle glimrende både rørende og virkelighedsnære billeder. Slutningen og de to kriminalfolks problemer med fortid og en sag fra forrige bog fungerer måske ikke helt ubesværet, men spændingen holder godt nok alligevel.

Man kan sagtens følge med, selvom denne læses uafhængigt, det er dog en fordel at kende detaljer fra tidligere bøger. Vi "møder" -i dette tilfælde morderen i anonyme tankeforløb tidligt i bogen; en umiddelbart lidt forvirrende effekt, der bruges i andre krimier i denne sæson, fx Wahlberg: Trøsteren.

Genkendeligt og solidt krimiprodukt.


Berlingske tidende

d. 17. juni 2011

af

af

Sarah Skarum

d. 17. juni 2011


Weekendavisen

d. 15. juli 2011

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 15. juli 2011