Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den lille havfrue


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Havkongens yngste datter forelsker sig i en ung prins. En heks hjælper hende til et liv på land, så hun kan møde prinsen, men han skal giftes med en anden. For 8-12 år.

Anmeldelser (34)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2017

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 9. aug. 2017

Ny udgivelse af eventyret om den lille havfrue med fine naturalistiske illustrationer. Mest egnet for større børn og voksne med interesse for H. C. Andersen og eventyr.

Bogen er en gengivelse af H. C. Andersens eventyr fra 1837 med nye illustrationer af Claus Bekker-Olsen. Den unge havfrue længes efter menneskenes verden, hvor man får et liv efter døden. Som 15-årig får hun lov til at stige op til overfladen og betragte den uopnåelige verden. Her ser hun en ung prins, som hun forelsker sig i og hun vil give alt for at få ham som ægtemand. I sidste ende også sit liv. Teksten er med moderne retskrivning. Museumsinspektør Ejnar Stig Askgaard fortæller i efterordet om tilblivelsen af eventyret.

Illustrationerne viser en række nøglescener i eventyret, som foregår under og over havet og er malet i en naturalistisk stil. Samspillet mellem de mørke og lyse farver er med til at skabe den dystre stemning i eventyret. Historien om den lille havfrue, der ofrer sin stemme og sit liv for den smukke prins er ikke egnet til små børn.

I Den lille havfrueKlods HansFyrtøjet (Ill. Peter Madsen) er de animerede tegninger rettet mod mindre børn. Claus Bekker-Olsen har også illustreret Klods-Hans (Ill. Claus Bekker-Olsen) og Fyrtøjet (Ill. Claus Bekker-Olsen) af H.C. AndersenI Den lille havfrue (Ill. Peter Madsen) er de animerede tegninger rettet mod mindre børn. Claus Bekker-Olsen har også illustreret Klods-Hans (Ill. Claus Bekker-Olsen) og Fyrtøjet (Ill. Claus Bekker-Olsen) af H.C. AndersenI Den lille havfrue (Ill. Peter Madsen) er de animerede tegninger rettet mod mindre børn. Claus Bekker-Olsen har også illustreret Klods-Hans (Ill. Claus Bekker-Olsen) og (Ill. Claus Bekker-Olsen) af H.C. Andersen.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 1996

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 7. feb. 1996

Dingoserien fortsætter med sine glimrende læsepædagogiske bearbejdelser af eventyrklassikerne. Ikke nogen rar tanke, hvis det ikke netop var gjort med konservatorens nænsomme hånd. Vi har set det med Nattergalen og Svinedrengen og Prinsessen på ærten. Som sidstnævnte er Den lille havfrue fyldt med Julie Brabcovas fine stiliserede akvarelillustrationer, som med deres douce virkemidler ikke forsøger at overgå teksten. Tværtimod genfinder man lidt af Vilhelm Pedersens ydmyghed over for forlægget. Bearbejdelsen består, som i de forgående udgaver, i en nutidig ortografi, en let og luftig typografi, flere punktummer samt en opdeling af teksten i mindre kapitler og afsnit. En forsigtig tilnærmelse til nutidige bøjningsformer forekommer også, men ellers fremtræder teksten i oprindelig form med al sin H. C. Andersenske vellyd. Den lille havfrue er med sin stærkt gribende historie et af H. C. Andersens mest populære eventyr, så denne udgave er da også en lille perle, som føjer sig smukt til de øvrige. For de unge læsere, der bider på eventyrkrogen, savnes en oversigt over seriens eventyr.


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 1996

af

af

Else Lerche

d. 7. feb. 1996

Unge og voksne læsesvage går næppe igang med at læse H. C. Andersens eventyr. Teksten virker kompakt og derfor vanskelig. Derfor har hans eventyr, udgivet i letlæsningsserien hvid Dingo deres berettigelse. Ortografien er nutidig. Flere steder, hvor originalen bruger komma, bruger teksten punktum. Den er opdelt i flere afsnit, og har kapitelopdeling på steder, hvor det virker naturligt. På meget få undtagelser nær, fx er geburtsdag ændret til fødselsdag, er teksten identisk med originalen. Layoutet er åbent og overskueligt, da teksten er sat i en stor åben sats med bred margin. Julie Brabcova har illustreret med smukke, udtryksfulde helsides farveillustrationer. Hendes specielle tegnestil kendes fra bl.a. Hanne Leth:Katten med støvlerne1993. De støtter forståelsen af teksten, og er med til at gøre bogen indbydende. Forsiden viser havfruen i havet holdt i blå nuancer. Den lille havfrue fortæller den tragiske historie om havfruen, der ofrer sin stemme for at kunne leve sammen med prinsen. Han gifter sig med en anden, og havfruen må dø. Også børn fra 11 år vil kunne læse eventyret, og opleve en anden slutning end Disneyfilmens.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2004

af

af

Betty Folino (skole)

d. 24. nov. 2004

Der er tidligere udkommet 10 af H.C. Andersens eventyr i serien Dragebøger, som kom i forbindelse med Temaværksted - H.C. Andersen. Nu kommer yderligere 6 eventyr, Hyrdinden og skorstensfejeren, Stoppenålen, Den lille havfrue, Den grimme ælling, Fyrtøjet og Nissen hos spækhøkeren alle genfortalt af Jørn Jensen, men med forskellige illustratorer. Bøgerne har samme format og udseende som de øvrige i serien. Flotte, farverige og detaljerede illustrationer fylder meget på hvert opslag og understøtter teksten fint. Teksten er forkortet en del i forhold til den oprindelige. Enkelte sjældne ord er forklaret, men mange af H.C.A.'s specielle formuleringer er udeladt eller omformuleret for at gøre teksten nemmere at læse. Illustrationerne og bøgernes format gør dem egnede til oplæsning fra ca. 5 år. Endvidere er de velegnede til læsetræning fra ca. 9 år. Bruges bøgerne til læsetræning kan der hentes opgaveark på forlagets hjemmeside. Til sammenligning kan nævnes, at Dingo. Gul-udgaver af de samme eventyr er af nogenlunde samme sværhedsgrad og til samme målgruppe, disse er til gengæld kapitelopdelte, med kortere linjelængde, færre illustrationer, har større tekstmængde og rammer tættere på H.C.A.'s oprindelige tekst.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juli 2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 24. juli 2008

Det kendte eventyr i billedbogsudgave med en redigeret og forkortet tekst. Fra 4 år.

Billedbogsudgave af det kendte eventyr om den lille havfrue, der ofrer sin stemme til Havheksen for at kunne leve sammen med sin elskede prins. Han vælger desværre at gifte sig med en anden, og havfruen må dø. Historien er fortalt og genfortalt i et meget enkelt sprog, så børn fra 4-5 år kan følge med og forstå havfruens gerninger. Hos de mindste børn, er det nok Disneys udgave, der er den mest kendte, ikke mindst pga. Ariel-figuren. I denne smukke billedbog kan historien opleves med den oprindelige slutning - og i en anden lidt mere barsk udgave end Disney-udgaven. Illustrationerne er smukke og stemningsfulde. Stilen og miljøet er orientalsk. Farverne er douche og personerne er på samme tid både gennemsigtige og nærværende. Forlaget oplyser, at det er første billedbog i en serie med forskellige eventyr, illustreret af samme illustrator. Til oplæsning for de 4-8-årige.

Eventyret er gennem årene kommet i mange forskellige billedbogsudgaver, senest på rim i samlingen Prinsesser i eventyr 2008. Denne udgave fortæller historien på en meget fin enkel måde, og med den oprindelige slutning. At miljøet er meget anderledes gør blot historien mere eventyrlig.

Eventyret om den lille havfrue, i en smuk og stemningsfuld stil. Miljøet er henlagt til det orientalske univers. En lille poetisk billedbog med en fin tilgang til det smukke og sørgelig eventyr om den lille havfrue.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ove Frank (skole)

d. 18. dec. 2018

Den ungarsk fødte kunstner Laszlo Gal har leveret illustrationerne til denne billed-udgave på 32 sider format A4. Billederne er store, tydelige, naturalistiske litografier i mange farver. Deer som regel indrammet eller flankeret af rent ornamentale elementer fra eventyrets verden. Det er lykkedes kunstneren at udtrykke eventyrets romantiske tone gennem billederne, ligesom det grimme,det smukke og det sørgelige tydeligt kommer frem, altsammen på en velafbalanceret måde. Teksten er trykt i uforfortet og ubearbejdet form med gode læsevenlige typer. Om eventyret er egnet for ogforståeligt for børn er spørgsmålet. I hvert fald skal de være over billedbogsalderen for at kunne kapere det, så bogens pragtfulde illustrationer kan i forbindelse med oplæsning eller selvlæsningvære med til at "sælge" dette lidet kendte eventyr til skolebibliotekets lånere i 6.-10. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen (børn)

d. 18. dec. 2018

Det meget smukke, men også sørgelige eventyr om Den lille havfrue, der led så meget for sin kærlighed til den jordiske prins, er her gengivet i originalversionen (men med moderneretskrivning). Den ret omfattende tekst brydes af smukke illustrationer i vekslende størrelse, fra helsides til små vignetter. De er yndefulde og poetiske, holdt i dæmpede og bløde farver, ofteindrammet af kunstfærdige ornamenter. Man mærker, at den ungarsk/ canadiske kunstner har illustreret udgaver af både Waden og Odysseen, der er noget monumentalt og ophøjet, men også statisk overhans billeder. De mange detaljerede beskrivelser og de forskellige betydningslag i eventyret gør det ikke egnet for de mindste børn, men det vil kunne nydes som oplæsning fra ca. 9 år (selvlæsninglidt senere), og voksne vil også kunne glæde sig over denne smukt illustrerede udgave. (Format: ca. A4).


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2019

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 21. juni 2019

Lars Gabel har illustreret denne smukke udgave af H.C. Andersens klassiske eventyr om den lille havfrue, der forelsker sig i en jordisk prins og ofrer alt for kærligheden. Et hjerteskærende eventyr for alle aldre, til højtlæsning fra ca. 7 år.

Det klassiske eventyr i oprindelig udgave, med moderne retskrivning. Den lille havfrue er fascineret af alt ved menneskenes verden. På sin første tur til overfladen bliver det et skrækkeligt uvejr, og hun redder den unge prins fra at drukne. Hun kan ikke glemme prinsen igen og længes så meget efter menneskenes verden, at hun ofrer sin havfruehale og sin smukke stemme for at kunne leve på landjorden. Lars Gabel fik Kulturministeriets Illustratorpris for De vilde svaner (Ill. Lars Gabel) i samme stil.

Den uforkortede udgave af eventyret, der absolut ikke har den lykkelige slutning mange kender fra Disney-udgaven. Sproget vil forekomme en del børn gammeldags, men med den rigtige oplæser vil det være en smuk oplevelse. Lars Gabels illustrationer er meget smukke, de understøtter og føjer til eventyret på fornem vis. Det er en blanding af maling og tegning med store flader og art deco-lignende detaljer i sublim Gabel-stil.

Bogen ligner de andre i serien; NattergalenSnedronningenDen lille havfrue (Ill. Lars Gabel), Snedronningen (Ill. Lars Gabel) m. fl. Peter Madsens illustrationer har også givet eventyret nyt liv i Den lille havfrue (Ill. Peter Madsen)Bogen ligner de andre i serien; Nattergalen (Ill. Lars Gabel), (Ill. Lars Gabel) m. fl. Peter Madsens illustrationer har også givet eventyret nyt liv i Den lille havfrue (Ill. Peter Madsen)Bogen ligner de andre i serien; Nattergalen (Ill. Lars Gabel), Snedronningen (Ill. Lars Gabel) m. fl. Peter Madsens illustrationer har også givet eventyret nyt liv i (Ill. Peter Madsen).


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2016

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 23. maj 2016

Fantastisk flot udgave af H. C. Andersens elskede eventyr om den lille havfrue. Egnet til højtlæsning fra ca 7 år.

Her har vi eventyret stort set i sin oprindelige form, illustreret af Peter Madsen. Den lille havfrue længes så forfærdelig efter at få lov at svømme op til overfladen og opleve den verden der findes deroppe. Endelig bliver hun 15 år og får lov at komme op til overfladen, men der bliver et skrækkeligt uvejr og hun må redde den unge prins fra det skib som hun beundrede på afstand. Hun redder ham på land og dykker ned til sin egen verden igen, men hun kan ikke glemme den unge prins og til sidst ofrer hun sin havfruehale for at kunne leve på landjorden.

Peter Madsens fantastiske illustrationer giver nyt liv til et af H.C. Andersens mest elskede eventyr. De fleste kender den "disneyficerede" udgave af eventyret, men her får vi fortællingen råt for usødet i uforkortet udgave og med alle de grumme valg den lille havfrue må træffe. Sproget vil nok virke en smule altmodisch på nutidens børn og det vil kræve en god oplæser at holde opmærksomheden fanget. Men det er stadig en smuk historie om kærlighed og opofrelse.

Eventyret kender vi og denne udgave minder om Den lille havfrue (Ill. Esben Hanefelt Kristensen), hvor det også er de smukke illustrationer der giver eventyret nyt liv.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2016

af

af

Maria Sjøblom

d. 8. juli 2016

H.C. Andersens uforkortede og kendte eventyr om Den lille havfrue med smukke virtual reality scener og spil, som kan ses og spilles ved hjælp af kameraet i telefon eller iPad. Både små og store børn og alle voksne vil begejstres, når scenerne fra bogen bliver levende og springer op fra bogens sider.

Den lille havfrue bor på havets bund sammen med sine søstre. Da hun bliver forelsket i en smuk prins, må hun vælge mellem de 2 verdener. Hvis hun lader havheksen forvandle hende til et menneske, kan hun aldrig vende tilbage til havet. Bogens tykke papsider er illustrerede med sorte stregtegninger samt 8 opslag i farver. Disse opslag indeholder scener fra historien, som vokser ud af bogen sider. Her er både mulighed for at gå på opdagelse fra alle vinkler og for at spille små enkle spil af forskellige sværhedsgrader.

Her tilføjes helt nye lag til den smukke historie og det fungerer upåklageligt. En nem brugsanvisning instruerer i hvordan app'en bruges og spillene kan spilles af både børn og voksne. Alt styres af telefonen eller iPad'ens kamera, som bevæges omkring de smukke scener, der springer ud fra siderne. Spillene er selvinstruerende og er af virkelig høj kvalitet.

Teknologien ses her for første gang i eventyrsammenhæng, men er tidligere brugt i smallere udgivelser som fx serien "Krop og bevægelse, en bogserie - 3d animationer med AR teknologi".


Bibliotekernes vurdering

d. 2. dec. 2005

af

af

Bodil Pedersen

d. 2. dec. 2005

Denne udgave af Den lille havfrue er bearbejdet med henblik på undervisning inden for dansk som andet sprog, som der anføres på bagsiden, på Threshold niveau (B1). Bogen fremstår meget indbydende med sin velvalgte layout, tydelige og enkle typografi. De smukke, originale raderinger af Lars Bo er værd at kaste mere end et blik på. De rammer stemningen utrolig fint og udvider forståelsen. Eventyret om pigen med fiskehalen (handlingen forudsætter jeg bekendt) er opdelt i syv store afsnit, og der er relevante ordforklaringer undervejs. Der afsluttes med lidt faktuel viden om H.C. Andersen, en kort tolkning af eventyret, gode ideer og forslag til overskuelige opgaver af meget forskellig karakter og endelig en ordliste. Alt i alt et godt, gennemarbejdet materiale til dansk som andet sprog. Et materiale der har bibeholdt sin poesi og sin sproglige spændstighed. Det vil tiltale eleverne. Det kan anvendes både til inspiration i folkeskole med modtageklasser, til kursusvirksomhed og til ungdomsuddannelserne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 18. dec. 2018

Foreliggende værk er ikke en billedbog, men en bog med 10 billeder, der smukt fortolker (især) den æteriske, længselsfulde og sørgmodige tone i dette velkendte H. C. Andersen eventyr. Konkretog indholdsmæssigt er forholdet mellem tekst og billede ganske løst, f.eks. er H. C. Andersens beskrivelse af verdenen under vandet et farveorgie af blåt, rødt, guld, sølv, purpur osv., hvor LarsBo holder sine raderinger i overvejende grønne og brune nuancer. Desuden er billedernes rækkefølge ikke helt som tekstens, og sammen med det antydende og personligt tolkende i billedsproget bliverdet egentlig i højere grad voksen - end børnesignaler denne bog udsender. Ser man bort fra Disneys udgave, der gør eventyret om den lille havfrues længsel efter en højere verden og en udødelig sjæltil noget ganske andet, er der ikke mange nye, oplagte illustrerede enkeltudgaver af eventyret i børnebiblioteket. Fra 1987 findes Hubert Sergeants, fra 1985 Monica Laimgrubers, men nok uansethvilke billeder, mansætter til dette eventyr, er det ikke et af Andersens lettest tilgængelige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Det lange og gribende eventyr om den lille, troskyldige havfrues smertelige kærlighed og håbefulde drømme hører nok ikke til de mest oplagte for børn i billedbogsalderen. Det er en poetiskhistorie i et flot sprog med mange fortolkningslag om at finde sit rette element mellem drøm og realitet, om skæbnens ugunst og egen magtesløshed. Den bliver dybere jo flere erfaringer læseren selvkan lægge i historien, og der er da også langt mellem billedbogsudgaverne. Den seneste kom i 1987 fra Scandinavia. Den foreliggende, der kan læses op i skolens yngste klasser og selvlæses fra 5.-6.klasse, er en meget fornem og gedigen udgave med teksten, der blot er tilpasset nutidig retstavning, i blokke med brede marginer omkring i en flot, åben typografi, der signalerer både respekt forhåndværkets traditioner og vilje til fornyelse. Og så er den overdådigt illustreret med en serie farveraderinger af meget høj kvalitet. Det er billeder i spændende anderledes, men lidt dystrefarvesammensætninger ogmed figurerne i enkle former, der fanger øjet til medfortolkning, men mindst lige så meget for voksne som for børn. De er i flere formater fra hele opslag til dekorerende ogmedspillende vignetter i teksten.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Merete Dael

d. 18. dec. 2018

Kærlighed gør blind plejer vi at sige. Men i det klassiske H. C. Andersen eventyr gør kærligheden den lille havfrue stum. Hun må lade tungen for at være nær sin overjordiske og højtelskedeprins, som hun har reddet fra druknedøden. Af samme grund lykkes det hende ikke at overbevise ham om, at hun har reddet ham. Han gifter sig derfor med den forkerte. Havfruer har ingen udødelig sjælmedmindre de vinder et menneskes kærlighed. Derfor må hun dø. Som luftens datter kan hun dog opnå en evig sjæl gennem sine gode handlinger. Det sørgelige og gribende eventyr kan vist stadig bevægestore og små. Det er dog tvivlsomt, om eventyrets mere religiøse budskab om livet efter døden og sjælens vandring vil blive fanget af de små. Eventyret findes i diverse samlinger. Af egentligebilledbogsudgaver findes desuden Høst's fra 1985 med Monica Laimgrubers illustrationer. Den forkortede tekst giver en udmærket version af eventyret. De pastelfarvede illustrationer er bredt ud overopslaget og fænger vedførste øjekast. Ved nærmere eftersyn virker de flade og samtryksagtige uden liv og personligt præg. Indbinding og boglomme vil desuden spolere et par af dem.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

H. C. Andersens eventyr om den lille havfrue, der så brændende ønsker at blive menneske og få en menneskesjæl og som må lide så meget ondt og alligevel ikke får ønsket helt opfyldt, hører ikketil blandt hans mest populære og lettere tilgængelige eventyr. Det foreligger her i en ny og revideret udgave, uden oplysning om, hvem der har bearbejdet teksten. Denne er forkortet og skrevet pånudansk. Trods udsagn om revideret udgave, er der stadig længere - for børn - tunge passager, som kan være svære at kapere hvad enten der er tale om selv- eller højtlæsning. Den foreliggende udgaveer en billedbogsudgave med flerfarvede akvarelagtige tegninger. Når sceneriet er den lille havfrues naturlige element er det gennemgående 'havtonede' farver, mens det i tegningerne framenneskeverdenen er mere 'luftklare' farvetoner. Til gengæld er der ikke som i Lazlo Gal's illustrationer i billedbogsudgaven fra 1984 (Forum) tydelig markering i forskelle mellem smukt og grimt,ondt og godt.Omslagsillustrationen er meget tiltalende og vil nok kunne 'sælge' bogen, men for billedbogslæseren er der ikke megen handling at hente i illustrationerne i nærværende bog.Selvlæsning fra ca. 6. kl., højtlæsning fra 3./4. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2016

af

af

Merete Trap

d. 8. juli 2016

H.C. Andersens nok mest kendte eventyr "Den lille havfrue", har her fået nyt liv af den japanske kunstner Yayoi Kusama. Kan læses højt for børn, men henvender sig mindst lige så meget til kunstinteresserede voksne.

Den lille havfrue længes så uendeligt efter verden over havoverfladen. Hun følger sine drømme, men kommer til at lide en tragisk skæbne på landjorden. For havheksen skal man passe på, og hvordan skal prinsen blive foresket i hende? Havfruen må ende hos Luftens døtre. Originalteksten er revideret af dr. phil. Johan de Mylius, og er holdt i et gammeldags sprog. Hoveddelen af illustrationerne er fra Kusamas serie "Love Forever" 2004-2007. Bogen er i coffee table format.

Dette er en meget smuk og fascinerende udgave af H. C. Andersens eventyr. Yayoi Kusamas illustrationer er i en klasse for sig, og samspillet mellem den lidt triste tekst og de sort/hvide illustrationer holdt i Kusamas kendte stil, fungerer til fulde og skaber en unik læseoplevelse. Der er ikke som sådan tale om en børnevenlig udgave af eventyret, men med den rette formidler vil både barn og voksen få en fantastisk læseoplevelse.

Flere dygtige kunstnere har givet nyt liv til det elskede eventyr. Her kan fx nævnes Esben Hanefeldts smukke udgave fra 2005 Den lille havfrueDen lille havfrue (Ill. Esben Hanefelt Kristensen), og Peter Madsen har også smukt illustreret det i (Ill. Peter Madsen)Flere dygtige kunstnere har givet nyt liv til det elskede eventyr. Her kan fx nævnes Esben Hanefeldts smukke udgave fra 2005 (Ill. Esben Hanefelt Kristensen), og Peter Madsen har også smukt illustreret det i (Ill. Peter Madsen).


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Nana Gitz Madsen (børn)

d. 18. dec. 2018

M. L. har før illustreret H. C. Andersen. Her er det sørgelige, men smukke eventyr om den lille havfrue, der ofrer sit liv for sin elskede prins. Med sine billeder giver MX. et indlevet udtrykfor på den ene side havfruens forunderlige undersøiske verden, fuld af skønhed og trolderi, og på den anden side prinsens overdådige, men mere materielle liv i sus og dus. Laszlo Gal illustreredesamme eventyr i en udgave fra '83, også smukt, men mere "voksent" i stilen. Men trods M.L.s mere appellerende billeder hører eventyret til blandt de sværere af H.C.A.s produktion med mangebeskrivelser, poesi og filosofi. Teksten er Estrid Dals bearbejdelse fra 1975 med moderne retskrivning, men meget tro mod originalen. Primært til formidling fra ca. 6 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jette Beider (skole)

d. 18. dec. 2018

Ikke alle H. C. Andersens eventyr er lige populære hos børn i billedbogsalderen. Til denne gruppe har hidtil hørt eventyret om Den lille havfrue, fordi det er et langt eventyr med mange lidtsvært forståelige ting i handlingen. Denne udgave vil nok være med til at gøre eventyret mere læst blandt en større gruppe, fordi teksten suppleres med nogle meget flotte og varieredeillustrationer med mange detaljer og farver. Det er dog stadig blandt de eventyrbegejstrede de fleste lånere vil være, og de foretrækker ofte de tidligere eventyrsamlinger, hvori også dette errepræsenteret, når de selv kan læse det i 3.-4. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2021

af

af

Dorthe Grønbæk

d. 2. mar. 2021

Havkongens yngste datter forelsker sig i en ung prins. En heks hjælper hende til et liv på land, så hun kan møde prinsen, men han skal giftes med en anden. For 8-12 år.

Fem H.C. Andersen eventyr udgivet i serien "Mine første eventyr". Det er de kendte eventyr "Den lille havfrue", "Den grimme ælling", "Nattergalen", "Snedronningen" og "Fyrtøjet". Eventyrene er genfortalt af samme forfatter og er individuelt illustreret af fem forskellige prisbelønnede illustratorer. Hver bog har bagerst en kort historie fra H.C. Andersens eget liv og et interview med illustratoren.

Flotte nye udgivelser af de verdensberømte eventyr. Genfortalt i et nutidigt sprog og forkortet i forhold til de oprindelige tekster. Velegnet både til højtlæsning og til selvlæsning. Bøgerne er meget smukt illustrerede med helsides stemningsfulde illustrationer i klare farver.

Eventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyrKlassiske eventyrUdvalgte eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" og Udvalgte eventyr har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene medEventyrene ses også i Hans Christian Andersens samling - eventyr i en ny bearbejdet udgave. Serien "Læs højt for de små" Klassiske eventyr og har også gendigtede og forkortede versioner af eventyrene med.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2001

af

af

Lis Eriksen

d. 9. juli 2001

I denne smukke udgave af H.C. Andersens eventyr om kærlighed og opofrelse Den lille havfrue træder eventyrdigterens genialitet og nænsomme veksling mellem fantasi og virkelighed frem som en helhed i samarbejde mellem tekst og illustrationer. Teksten fremstår tro mod den oprindelige tekst tillempet nyere retskrivning og højtlæsningssituationen byder på gode ord og vendinger, som målgruppen - børn fra 7 år (og voksne...) - kan "smage på". De helsides illustrationer og små vignetter er udført i renlinjede pasteltegninger. De stærke farver og billedernes komposition udtrykker både handling og poesi i overensstemmelse med eventyrets handling. Forsidebilledet rammer eventyrets univers og bagsideteksten dets tema. Illustrator kender vi fra Danmarkskrøniken (99/47). I et "efterord" fortælles historien om "Den lille havfrue" på Langelinie. Den seneste udgave af eventyret kom i 1997 i en samling illustreret af Svend Otto S.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2015

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 25. nov. 2015

H. C. Andersens eventyr er kendte og elskede af alle generationer. Her kommer 3 af dem i pegebøger, så selv de yngste kan få glæde af fortællingerne. For 0-3-årige og deres voksne.

"Prinsessen på ærten", "Den lille havfrue" og "Tommelise" bliver her præsenteret i pegebogsformat. Hver bog indeholder først en række opslag med illustrationer fra eventyrene og til sidst en forkortet udgave af selve eventyret. Illustrator har tidligere illustreret "Ofelia-serien" af Marie Duedahl og været med til at udsmykke børnebiblioteket i Silkeborg.

De tre små bøger fungerer rigtig fint, da de kan bruges både som ren oplæsning, men du kan også selv fortælle eventyret ud fra de charmerende illustrationer. På den måde kan eventyret vokse i takt med barnet.

Til en hyggestund med de små, vil jeg klart anbefale herværende bøger, men de tre eventyr findes i mange forskellige udgaver, som primært henvender sig til en lidt ældre målgruppe. "Prinsessen på ærten" og "Den lille havfrue" findes dog også i denne pegebog: Prinsesser i eventyrTommeliseRapunzel, hvor eventyrene er meget korte og skrevet på vers. Eventyret om Tommelise findes fx i denne højtlæsningsudgave: TommeliseTil en hyggestund med de små, vil jeg klart anbefale herværende bøger, men de tre eventyr findes i mange forskellige udgaver, som primært henvender sig til en lidt ældre målgruppe. "Prinsessen på ærten" og "Den lille havfrue" findes dog også i denne pegebog: Prinsesser i eventyr, hvor eventyrene er meget korte og skrevet på vers. Eventyret om Tommelise findes fx i denne højtlæsningsudgave: Tommelise.


Jyllands-posten

d. 24. juni 2017

af

af

Sarah Mygind

d. 24. juni 2017


Kristeligt dagblad

d. 11. juli 2016

af

af

Mai Misfeldt

d. 11. juli 2016


Ekstra bladet

d. 4. feb. 1956

af

af

Henrik Neiiendam

d. 4. feb. 1956


Børsen

d. 20. nov. 1955

af

af

Chr. Kirchhoff-Larsen

d. 20. nov. 1955


Dagens nyheder

d. 4. nov. 1955

af

af

Jan Zibrandtsen

d. 4. nov. 1955


Jyllands-posten

d. 28. mar. 1988

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 28. mar. 1988


Berlingske tidende

d. 22. aug. 1985

af

af

Eigil Nikolaisen

d. 22. aug. 1985


Land & folk

d. 15. mar. 1984

af

af

Herman Oschlak

d. 15. mar. 1984


Information

d. 22. feb. 1984

af

af

Jørgen Aabenhus

d. 22. feb. 1984


Jyllands-posten

d. 25. feb. 1986

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 25. feb. 1986


Fyens stiftstidende

d. 19. jan. 1985

af

af

P. E.

d. 19. jan. 1985


Jyllands-posten

d. 13. feb. 1984

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 13. feb. 1984


Børn & bøger

årg 39. nr 1 (1986)

af

af

Bente Juel Jensen

årg 39. nr 1 (1986)



Informationer og udgaver