Der findes et utal af musikgenrebetegnelser, bl.a. hører man ofte begrebet easy-listening anvendt snart sagt om al mulig musik, bare den er lettilgængelig, iørefaldende og behagelig for de fleste. I bogen fremstilles en række kendte kunstnere, spændende lige fra den provokerende Serge Gainsbourg til hammondkongen Ole Erling, og over Stan Getz, Herb Alpert, Dean Martin, Bent Fabricius-Bjerre og mange andre. Musikken har vi hørt, ofte coverversioner, udsat for blide blæsere og afspillet som muzak i elevatoren eller supermarkedet. Vi kender James Last og hans party-bigband, eller den blide brasilianske bossa, som Klaus Lynggaard skildrer sin kærlighed til i et af bogens bedste afsnit. Genren går fra kitch til kunst, og i 90’erne blev dele af den også kult. Ole Knudsen skriver korrekt, at salonmusikken igen er salonfähig, og det vidner tidens interesse for f.eks. Sinatra om. Bogen giver punktnedslag hos vidt forskellige kunstnere, som alle kan underholde og fryde øret med blid, letfordøjelig og dansevenlig musik for folk, der ikke nødvendigvis vil analysere, men blot hygge sig. De 13 kapitler har hver sit ophav og indledes med foto af et pladeomslag, og sammen med bogens omslag illustreres både stil og stemning på bedste vis.