Bøger / skønlitteratur / roman

Den kinesiske forlovelse


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Rachel har fundet ud af hvem der er hendes biologiske far, men hun er ikke umiddelbart velkommen i hans fine familie. Hendes halvbror, Carlton, har problemer efter et fatalt bilræs, og veninden Colette hjælper ham. Og snart er der intriger og magtspil over alt i det asiatiske rigmandsmiljø.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2019

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 22. mar. 2019

Så er der igen ballade i det kinesiske rigmandsmiljø. Intrigerne kommer som en perlerække af den fineste kaviar, serveret på et leje af isafkølede diamanter. Nyd denne boblende sæbeopera, hvis du elsker chick lit og ikke har glemt tv-serier som "Dollars" og "Dallas".

Seriens 2. del fortsætter historien om Rachel, der er nygift med Nick og har opdaget, hvem hendes biologiske far er. Det er en af Kinas rigeste mænd, men fru Bao ønsker bestemt ikke at lukke en uægte datter ind i sin fine familie, hvor sønnen Carlton dog har store problemer med sin opførsel. Efter en bilulykke får han hjælp af veninden og bloggeren Colette. Nicks kusine Astrid er ikke glad i sit ægteskab med Michael, og det samme gælder ex-skuespilleren Kitty, der er ny i miljøet. Den ekstreme luksus og ekstravagance beskrives i mange detaljer. Noter med supplerende forklaring findes bag i bogen.

Historien begynder meget indviklet med et mylder af navne og intriger, som det tager tid at finde rede i. Men efterhånden suges man ind i det forunderlige asiatisk-kosmopolitiske univers af ufattelig rigdom, egoisme, magtspil og adfærdsnormer. Det virker fascinerende og lettere vanvittigt, men er også meget morsomt og underholdende.

Underholdning fra de stenriges verden finder vi også hos fx Judith Krantz og i de erotiske serier som "Fifty shades". Bogens lette humoristiske varme placerer den stemningsmæssigt nærmere Sophie Kinsellas "Shopaholic"-serie. Seriens 1. del er filmatiseret, Crazy rich Asians.


litteratursiden.dk

d. 29. mar. 2019

af

af

Monica Severin

d. 29. mar. 2019

De skøre rige asiatere er tilbage for fuld udblæsning med andet bind i serien, og det er bestemt ikke blevet kedeligere siden sidst! ’Den kinesiske forlovelse’ som er andet bind i Crazy Rich Asians se...