160 korte digte som kredser om temaer som kærligheden, døden og sygdom, med rosen som et gennemgående symbol. Til kendere af Olga Ravn samt læsere af nyere moderne dansk lyrik.

Her er tale om stramt komponerede minimalistiske tekster hvor alle digte er på præcis fem linjer. Den hvide rose er en gennemgåede metafor for det sarte og skrøbelige, for kærligheden og døden. Her er referencer til hvid som plejere og hospitaler foruden en klassisk litterær tematik med rosen som poesiens kærlighedssymbol. Forsiden er holdt i en sart grøn farve hvor titlen "Den hvide rose" har et gotisk look. Olga Ravn er uddannet fra forfatterskolen i 2010, debutere i 2012 med Jeg æder mig selv som lyng

Imponerende digtsamling med masser af stor poesi, for både den mere uøvede og den klassiske lyriklæser. De korte digte kan minde om haiku-digte og er forholdsvis hurtigt læste, med masser af originalitet og spændende tematikker.

Af andre beslægtede kvindelige forfattere kan nævnes Mette Moestrup, Asta Olivia Nordenhof og Pia Tafdrup.

Olga Ravn skriver poesi, der insisterer. Den er minimalistisk, men samtidig billedskabende, messende, påtrængende og dybt fascinerende. Jeg kan nogle få yndlingsdigte udenad. Et af dem er William Blak...