Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den hemmelighedsfulde ø


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ballonskipperen Cyrus Smith og hans mandskab falder ned på en øde ø i Stillehavet. Her forsøger de gennem flere år at overleve alene.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 1999

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 13. sep. 1999

Det er lykkedes ganske godt at foretage en bearbejdning af Jules Vernes klassiker. Udgangspunktet er Else Schiølers tekst fra serien Gads lette klassikere (1979). Fem mænd flygter i en ballon fra krigsfangenskab under den amerikanske borgerkrig og ender på en øde vulkanø i det sydlige Stillehav. Ved imponerende snilde får de i løbet af forholdsvis kort tid skabt en civiliseret hverdag, men de får nu og da en hjælpende hånd fra mystisk side – ikke mindst da ondskabsfulde pirater truer deres tilværelse. Til sidst afsløres den mystiske hjælper – det er den døende kaptajn Nemo fra En verdensomsejling under havet der også er udgivet i den nye gode serie Dingo klassiker. Teksten kan læses fra 5. klasse og er oplagt til et tema i dansk om robinsonader. Man fornemmer heldigvis stadig det oprindelige forlægs tone, så der er meget stof at arbejde med. Hist og her findes gode illustrationer der passer godt til tekstens lidt anonyme personer. Det er stadig en kraftfuld fortælling, som nok skal få sine lystlæsere – især blandt drengene.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 1999

af

af

Irene Aagaard

d. 13. sep. 1999

3. bind i den nye Dingo klassiker-serie. Bogen er en bearbejdet udgave af Else Schiølers tekst fra Gads lette klassikere, som efterhånden må være slidt op de fleste steder. Bogen udmærker sig især ved det indbydende og nutidige layout med farveillustrationer af Mårdon Smet. Historien om ballonskipperen Cyrus Smith og hans mandskab, som overlever alene på en øde ø i Stillehavet gennem et par år, har de væsentligste højdepunkter med. Bogen er en slags fortsættelse til En verdensomsejling under havet, da det viser sig at Kaptajn Nemo og hans undervandsbåd Nautilus også befinder sig på øen. Sproget er letlæst flydende nudansk med korte sætninger. Serien opfylder til fulde formålet om, at give nutidens børn en første introduktion til de uforkortede klassikere, og er en god afløser for tidligere forkortede udgaver. Kan læses fra 10-11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Kirsten Gottschalck

d. 19. dec. 2018

Beretningen om de fem nordamerikanske horgeres ufrivillige ophold på en øde ø i Stillehavet i 5 år hører ikke til Verne's allerbedste. Alligevel er det en spændende - omend noget detaljeret - bog efter den klassiske opskrift og med tydelige Jules Verne-ingredienser. I flere år har bogen kun været tilgængelig i en udgave fra Ungdommens Forlag, der er meget stærkt forkortet. Gyldendals udgave må derfor hilses velkommen, og det må være den, der fremover anskaffes til bibliotekerne.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

E. Reimann-Petersen

d. 19. dec. 2018

Nok skal vi give fantasien et vist spillerum, når det er Jules Verne, der fortæller; men det forekommer mig, at denne bog er så fuld af meningsløsheder, at det overskrider grænsen for det acceptable.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

H. J. Laustsen (skole)

d. 5. apr. 2019

Titlen er velkendt, omend man efter endt læsning tvivler på, at det virkelig er Den Hemmelighedsfulde 0, man har læst. Bogen er forkortet og bearbejdet af Kirsten Bang. Forkortelsen fremgår tydeligt (ca. 40 tekstsider) - bearbejdelsen er vanskelig at se. Den litterære oplevelse forekommer mig at være gået helt tabt. Til undervisningsbrug synes bogen at være helt uegnet. Visse afsnit og sætninger (op til 52 ord i en sætning) vil selv elever i 1. real have svært ved at kapere. Illustrationerne er mindre dårlige - forsiden nydelig.


Politiken

d. 21. dec. 1976

af

af

Carl Johan Elmquist

d. 21. dec. 1976


Ekstra bladet

d. 15. dec. 1976

af

af

Poul Borum

d. 15. dec. 1976


Politiken

d. 3. dec. 1977

af

af

Carl Johan Elmquist

d. 3. dec. 1977