Den hemmelige historie

Forfatteren dedikerer sin bog til Brett Easton Ellis, og forlaget sammen ligner med både Fowles og P.D. James. Der kan være noget om, at bogen (som Ellis' - dog ikke så ekstremt) et et billedepå det moderne samfunds dobbeltmoral og degenererede holdning, og som f.ex. i Fowles' Troldmanden har alle sorte hemmeligheder, som lidt efter lidt går op for den lidt naive fortæller. Selv kommerjeg til at tænke på Scott Fitzgerald i beskrivelserne af de unge, smukke, rige, og komplet amoralske. Historien her handler om Richard, der som flugt fra et trist hjem ender på et mindreuniversitet i Vermont. Her kommer han ind i en lille gruppe græskstuderende med en excentrisk lærer; de eksperimenterer med alt: antikkens traditioner, stoffer, spiritus, sex og til sidst mord. Denene handling føjer nødvendighed til den næste, og læseren bliver som stakkels Richard suget med. Historien er svagt distancerende og velkomponeret sprogligt og har en atmosfære, så man lever medfigurerne. Den er af detstof, man laver bestsellere af. Fra mit synspunkt er det en spændende og anvendelig roman - helt sikkert også til unge.

Læs hele vurderingen

I disse dage er Donna Tartts Stillidsen på top-ti lister over mest læste/lånte, og med perfekt timing udgiver forlaget her hendes Pulizervindende kriminalroman og psykologiske thriller, om ungdomslivets trængsler og venskab i et elitært skolesystem, i en ny udgave, der med fordel kan erstatte slidte eksemplarer. Elementært spændende og lærd kan den læses af alle, der vil have en intelligent krimi eller en intellektuel læseoplevelse af de gode.

Vi er i Vermont, hvor de rige og succesfulde bor. Da den aspirerende 19-årige Richard Papen begynder her på college, åbner der sig en fremmedartet verden med overmodig leg med rusmidler og ritualer, iscenesat af en karismatisk lærer. Det hele slutter brat med et mord, og der går år inden det endelige opgør. Donna Tartts adelsmærke er et suverænt sprog, elegant plotbehandling og troværdige personer, hvilket også er til stede her. På forsiden et close up af en græsk mandestatues ansigt, hvilket passer perfekt til indholdet, men også gør den lidt mindre appellerende for græssende lånere. Dog skal forfatternavnet nok trække.

Udkommet tidligere på Lindhardt og Ringhof i 1992 og på Satellit i 2003. Tartt har træk af Dennis Lehane i sin kriminalistiske behandling af plottet, af Dostojevskij i sin kredsen om moral og af Robertson Davies i sin persontegning.

Afsindigt velskrevet psykologisk kriminalroman om en række unge på et elitært college, der går for langt i deres grænsesøgende leg med moral, ansvar og autoriteter. Køb den.

Læs hele vurderingen

Psykologisk skildring af en gruppe unge, der bevæger sig alt for langt uden for almindelig moral. Romanen handler om et venskab i ungdommen, der kommer til at have fatal betydning for resten af livet....

Læs anmeldelse