Det er bestemt ikke brodersolidaritet, der tynger forfatteren i hans analyse af den danske manderolles nuværende stade. Allerede på omslagets flap fastslår han, at maskulinitet handler om at udgive sig for noget, man ikke er. Og senere hedder det, at maskulinitet er karakteriseret ved vold, aggression, rigid konkurrencementalitet og magtdemonstration. At det virkelig står så galt til påpeges kapitel for kapitel, hvor mænds forhold til karriere, kvinder, sex, vold og faderskab ikke just tager sig flatterende ud. Psykoterapeut Carl Mar Møller repræsenterer for forfatteren et skræmmebillede på den omvandrende anakronistiske vildmand, men at give ham skylden for at have stået i vejen for en seriøs mandeforskning, er vist at overvurdere hans betydning. De barske udtalelser om mænd er selvfølgelig ment som provokationer, og ind imellem får forfatteren da også øje på den manderolle i følsom forandring, som han agiterer for. Men jeg er bange for, at han med denne bog ikke får ret mange af de mænd, han skælder ud på, i tale, men i stedet får ret i sin fordom om, at rigtige mænd ikke gider diskutere kønsroller og ligestilling

.