Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den gyldne drage


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fantasy. Dronning Ærenpris og hendes følge af riddere er ikke vendt tilbage. De er på flugt fra den onde troldkvinde Splid. Nu følger den ene forhindring efter den anden på den svære hjemtur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 25. maj 2009

8. og afsluttende bind i serien Elverdronningens riddere. Bogen er til frilæsning og vil give børn fra 9 år en god læseoplevelse. Lix 23.

Makkerparret Peter Gotthardt og Jan Kjær afrunder med 8. bind den spændende fantasy-serie om Elverdronningens riddere. Illustrationerne er farverige manga, der underbygger og udvider den spændende fortælling. Vignetter er indsat ved kapitelskift. Bogen har en kort introducerende indledning for nye læsere. Dog synes jeg, det er nødvendigt at have læst de foregående bind for at få det fulde udbytte af fortællingen. Den er inddelt i 11 kapitler. Dronningen og hendes følge af riddere er ikke vendt tilbage. De er på flugt fra den onde troldkvinde Splid, der havde lokket dem i en fælde. Nu følger den ene forhindring efter den anden på den svære hjemtur. Heldigvis besidder dronningen det fortryllede skjold, ligesom den gyldne drage Guldglimt viser sig som beskytter. Han tager affære og sørger for, at elverne kommer helskindede gennem Dødsskyggens Dal. De to elverriger forenes i harmoni. Der bliver bryllup, og nye elverfolk er på vej. Forlaget annoncerer en ny serie Elverdronningens børn, der udkommer i 2010.

Serien kan sammenlignes med bøgerne i serien Drageherren af Josefine Ottesen. Dog er teksten i Elverdronningens riddere længere og mere omfattende.

God og spændende afslutning på serien Elverdronningens riddere - underholdende læsning for fantasy-freaks og bogslugere.