Forfatteren er primært kendt for sine skarpe billeder af køns- og især kvinderoller tæt på satiren, dog også med megen lune som i En kvindes hævn fra 2002 og fin psykologi i Den fuldkomne kærlighed fra 1998. Nærværende historie har Fanny som hovedfigur. Hun er gift med en ambitiøs politiker, må opgive sit eget arbejde for at træde ind som den loyale og gode hustru i spillet i Westminsters korridorer. Hun mister pludselig sin højtelskede og kloge far og tvinges til at stoppe op midt i livet og vurdere sin plads i verden. Fanny tager til faderens fødeby i Italien for at tænke over tingene. Påskuddet er den medbragte urne med faderens aske. Buchan får denne gang samlet rigeligt med elementer under samme hat: fx er der det altædende politiske liv; en alkoholisk svigerinde; en teenage-datter, med hvad dét indebærer; tabet af faderen; en mor, der forlod familien, mens Fanny var lille; ægteskabet, der gik skår af, da manden havde en affære; ungdomskæresten, der stadig ses i periferien. Buchan er tættere på den lettere genre i denne nyeste, hun er ikke ubarmhjertig, alt falder på plads, og læseren (som højst sandsynlig er kvindelig) er godt underholdt

.