Bøger / skønlitteratur / roman

Den glemte have


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En 4-årig pige står i 1913 alene på kajen i Brisbane i Australien. Da hendes adoptivfar dør i 1975, begynder Nell jagten på sin dramatiske fortid, der leder hende til herregården Blackhurst i Cornwall. Men det er barnebarnet Cassandra, som arver et forsømt lille hus med en skjult indemuret have på Blackhurst, der optrevler de dramatiske begivenheder, der går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2010

af

af

Anny Skov Madsen

d. 9. sep. 2010

Der er underholdning og dramatik i denne hundredårige slægtssag fra Australien og England. Læsere af M. Willett og M. Binchy vil føle sig i ualmindeligt godt selskab.

I 1913 står en 4-årig pige alene med sin lille kuffert på kajen i Brisbane i Australien. Ingen vil kendes ved hende, men Hugh, der arbejder på havnen tager hende til sig. Først som 21-årig får Nell sandheden at vide, og hendes liv forandrer sig. For hvem er hun så? Romanen foregår fra ca. 1900 til 2005 i London, Brisbane og på herresædet Blackhurst i Cornwall. I den hvide kuffert ligger der en illustreret eventyrbog af Eliza Makepeace, og da Nell ser denne bog, begynder hun på detektivarbejdet. Fortællingen krydsklipper i tre spor. Vi følger Nells arbejde med at finde sandheden, da Hugh dør, og vi følger barnebarnet Cassandra, som fortsætter, da Nell dør, og vi er på godset Blackhurst og i London, mens begivenhederne foregår. Forfatteren er australier og opnåede bestsellerstatus med Huset ved Riverton, 2008.

Romanen emmer af stemninger, spænding og gåder, og rummer på mange måder det bedste fra de engelske herregårdsromaner.

Der er gåder, hemmeligheder, jalousi, ulykkelig kærlighed og magtkampe i en ulykkelig adelsfamilie, men der er også fascination af fortællingens kraft, i denne dramatiske og underholdende slægtsroman, der er skrevet i bedste traditionelle, engelske stil. Som læser glemmer man tid og sted.


Weekendavisen

d. 23. dec. 2010

af

af

Leonora Christina Skov

d. 23. dec. 2010