Majse Njor er kendt fra mange medier og hendes finurlige refleksioner vækker især kvindelig genkendelse. Bogen handler om drømme, kærlighed og frygt for at miste. Synes man om hendes stil, vil man også kunne lide denne, der sætter ganske mange ord på bekymringer og overvejelser på en charmerende, skævvinklet måde.

Njor har altid delt rundhåndet ud af egne forhåbninger og fejltrin på sin skæve, snakkende facon i bøger, klummer, radio og tv. Efter en hård skilsmisse er hun nu på ferie med en ny mand. På en indisk togstation ligger han og sover, mens hendes tankestrøm fører vidt omkring gennem hendes liv inkl. kærligheden. Hendes tankespring og associationer kan virke sære og impulsive, men bogen hænger fint sammen og er godt skrevet. Måske hendes mest modne bog til dato.

Bogen er sprogligt i samme stil som Njors tidligere, der bl.a. rummer en klummesamling og flere brevvekslinger. Den refererer til Livet for let øvede, 2010, som er en korrespondance med Fay Weldon og som man fornemmer har været udviklende og inspirerende for hende. Fremstillingen af sig selv som dagdrømmende, romantisk klumremikkel er i tråd med bøgerne om Nynne og Bridget Jones.

Charmerende, selvironisk analyse af forfatterens vej gennem livet til erkendelse af kærlighedens væsen, skrevet i hendes velkendte klummestil. Faktisk en udpræget feminin bog, hvor kvindelige læsere vil genkende de kringlede associationer og tankespring. Hvis mændene orker, vil de kunne blive lidt klogere på kvinder.