Bøger / faglitteratur

Den forgyldte generation : om 1968'erne og deres rolle i tiden


Beskrivelse


Om generationen, der startede som ungdomsoprørere og nu sidder på både pengene og magten i et gennemreguleret forbrugersamfund.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2004

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 22. sep. 2004

Generationskildring og debatbog om 68-generationen, der som bogens omslag viser og forordet fortæller havde blomster og fredstegn som pejlemærker, men nu sidder som magthavere i en verden, hvor blomster blomstrer veltilpassede i nydelige haver, og hvor fredstegn synes alt for sjældne. Det er et af de 3 hovedparadokser som forfatteren, der erkender sig som en af del af "den forgyldte generation", opstiller. Et andet paradoks er, hvorfor en generation, der stod for frihed og forskellighed regerer en så "gennemreguleret og gennem-institutionaliseret" verden. Og et tredje paradoks er hvorfor en generation, der tilsyneladende fordømte materialismen og forbrug, "regerer en verden, der mere end nogensinde kendetegnes af forbrug?". Bogens påstand er,"at det såkaldte ungdomsoprør fra 1968 og frem var en målrettet kollektiv proces, der skulle ende i en forbrugskultur". Dette og mange beslægtede spørgsmål stiller forfatteren sig i sin lille tilgængelige debatbog, der skarpt stiller ind på 68-generationen.



Informationer og udgaver