Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den fjerde gudinde


Beskrivelse


Science fiction om rumskibsnavigatøren Cato. Hans rumskib strander på en fjern planet. Her hjælper han befolkningen i kampen mod deres undertrykkere, bl.a. med hjælp fra en gudinde.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2003

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 29. jan. 2003

Med det ydre rum, Mælkevejen og interstellare rumflyvninger som baggrund udspiller handlingen sig i Den fjerde gudinde fortrinsvis på en planet med sympatiske, menneskelige beboere og som rammehistorie, en gæstevisit på Jorden. Hovedpersonen er en ung rumskibsnavigatør, der med sin pilot må nødlande på en fjern, ukendt planet. Med hjælp fra fire stengudinder, dog momentant i stand til at blive kødelige og i besiddelse af magiske kræfter, støtter de to unge hovedpersoner lokalbefolkningen i kamp mod rumpirater, eller kipater som de kaldes, der har tilranet sig magten. Der er tjep ramasjang i handlingen, så på den indre skærm fremkaldes billeder og mindelser om gode, gamle Villy på eventyr, Jens Lyn og andre bedagede serier. En nutidig inspiration, der ligger lige for, er Indiana Jones, her placeret i det ydre rum. Mens handlingen farer af sted bliver der tid til lidt romantik med en smuk lokal pige og enkelte humanistiske overvejelser om volds-/ikke-voldsproblematik. Men ikke så det skaber rum for eftertanke. Det hvirvler derudaf, underholdende og velskrevet, men uden bagtanker eller overvejelser. Som et fermt videospil eller en actionfilm. Hurtigt læst, hurtigt glemt. Appellerende forside, der afspejler bogens handling og signalerer action og science fiction. Fra ca. 6. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. jan. 2003

af

af

Lars Aagaard

d. 29. jan. 2003

Science fiction med fantasy-elementer, læsbar for unge ned til 12 år. Vi er et sted i udkanten af Mælkevejen, hvor rumskibsnavigatøren Cato er på eksamens-flyvning sammen med piloten Critias. Det går galt og de lander på en alt for fjern planet med politiske og religiøse problemer, som de to ungersvende bliver involveret i. Det er Cato, der som en ramme om fortællingen beretter til en ung jordbo en lang sommernat igennem. Sproget er på det jævne, lidt ufærdigt og med dialogerne som det bedste og bærende. Historien på samme måde, ikke helt overbevisende - der er en ophobning af labyrinter i dele af historien og lidt for mange guder fra snoreloftet - vi er i computerspillenes tidsalder. Det moralske budskab, at man skal være god, klinger af for lidt. Der er tale om en dansk debut, for mig tæller det i positiv retning. Omslaget er fint og dækkende, bagsideteksten passende dramatisk.


Proxima

Nr. 79/80 (2004)

af

af

Niels Dalgaard

Nr. 79/80 (2004)


Skolebørn

Årg. 70, nr. 3 (2003)

af

af

Asger R. Bredkjær

Årg. 70, nr. 3 (2003)