Bøger / faglitteratur

Den etiske efterspørgsel - i pædagogik og uddannelse


Beskrivelse


Nye grænser sættes, og gamle grænser udviskes - blandt andet som følge af reform- og moderniseringstiltag. Det skaber på den ene side nye etikker på alle niveauer i uddannelsessystemet, fordi indholdet af og begrundelserne for, hvad der rangerer som mest nyttigt og etisk korrekt, ændres. På den anden side skaber det nye etiske problemstillinger for de professionelle.
Antologien illustrerer, hvordan de etiske aktualiseringer tager sig ud i forskellige pædagogiske og uddannelsesmæssige praksisser, og hvordan pædagoger, lærere og ledere må forholde sig til nye etiske dilemmaer og paradoker. Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig med pædagogik og uddannelse.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 5. aug. 2014

Skolen er under udvikling og forandring grundet reformer og modernisering. Dette resulterer i nye og anderledes etiske problemer og overvejelser. Denne antologi dykker ned i disse problematikker og sætter fokus på de etiske problemstillinger for at hjælpe skolens professionelle med at forholde sig til de nye etiske dilemmaer og paradokser. Bogen har relevans for undervisere gennem hele uddannelsesforløbet, men vil nok mest blive anvendt i forbindelse med uddannelse eller videreuddannelse af undervisere.

Bogen sætter fingeren på pulsen af udviklingen indenfor skoleverdenen for at belyse, hvordan det står til med etikken på godt og ondt. Hvor er vi på vej hen etisk set, hvilke etiske betydninger får denne udvikling, og hvordan forholder vi os til det pædagogisk?.

Der er gennem den sidste årrække udkommet en del pædagogisk litteratur med fokus på etiske problemstillinger. Ønsker man at fordybe sig yderligere i emnet kan man læse videre i titlerne Så ka' I lære det : det etiske grundlag for skole og undervisning, 2013, Pædagogikkens etik, 2013, og Pædagogik og etik, 2014.

Bogen er et velskrevet og interessant indspark i den pædagogiske debat, som rammer godt ned i den udvikling og forandring, skoleverdenen er midt i med fokus på nye aktualiseringer af etik.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 2. okt. 2014

af

af

Nina Eriksen

d. 2. okt. 2014


Filosofiske anmeldelser [online]

Årg. 3, nr. 3 (2015)

af

af

Carsten Fogh Nielsen

Årg. 3, nr. 3 (2015)


Dansk pædagogisk tidsskrift

2015, nr. 4

af

af

Tem Frank Andersen

2015, nr. 4



Informationer og udgaver