Forfatteren Leonora skriver efter sin mors død historien om sit liv med moderen og uden moderen, som aldrig ville acceptere at hendes datter er lesbisk. Til læsere af romaner om stærke kvinder og romaner med temaer om køn og seksualitet.

Da moderen dør beslutter den 40-årige forfatter Leonora, at det er på tide at få skrevet den bog om sin opvækst og ungdom, hun lovede sit 21-årige jeg at skrive. Det er beretningen om en mor, der får en fødselsdepression og aldrig direkte viser sin datter kærlighed. En far, der altid vælger sin skrøbelige kone fremfor sin datter. Om en opvækst og opdragelse, hvor det at holde på formerne og endelig ikke skille sig ud og være speciel er vigtigst. Leonora er klog, smuk og har altid forelsket sig i piger, når de andre forelskede sig i drenge. Da hun springer ud overfor sine forældre, vil de hverken se kæresten, høre om hende, eller høre hendes navn. Herefter ser datter og forældre ikke hinanden i mange år. Indtil kort før moderen dør.

Velskrevet bog med selvbiografisk islæt om forfatterens egen barndom og mangel på forhold til sine forældre. Om det at hige efter accept og kærlighed ved først at indordne sig og være alt hvad der ønskes og derefter, når det aldrig er nok, at stikke af og genopfinde sig selv. Og først og fremmest om forældrenes manglende accept af at deres datter er lesbisk og hvordan det har påvirket forfatteren i alle livets henseender.

Den minder om romanen Stjerner uden svimlen

Leonora Christina Skovs autofiktive roman er en stærk beretning om opvækst, provinsliv, familierelationer og frigørelse. Velskrevet og vedkommende uden at være sentimental. ‘Det her skal ikke videre, ...