Bøger / faglitteratur

Den aldrende hjerne


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Hjerneforums 20-års jubilæum.

Om de mange tiltag der kan forebygge, udsætte eller behandle alderdommens særlige udfordringer for hjernen.

Indhold

  • Bevægelserne og den aldrende hjerne / Albert Gjedde

  • Demens / Kasper Jørgensen

  • Alzheimers sygdom / Steen Hasselbalch

  • Parkinsons sygdom / Henrik Hasseldam

  • Intelligens og alder / Erik Lykke Mortensen

  • Kognitiv reserve / Anders Gade

  • Apopleksi / Claus Zigler Simonsen

  • Molekylær aldring / Lene Juel Rasmussen

  • Den fjerde alder / Kaare Christensen

  • Hjernen og fremtidens teknologi / Henning Langberg og Grit Munk


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juni 2018

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 25. juni 2018

Hvad siger forskerne om hjernen og dens aldring? Målgruppen er alment interesserede og sundhedsfagligt personale, der søger et overblik.

Der forskes aktuelt en del i de naturlige og patologiske aldringsprocesser. Bogens 10 forfattere udgør det team af eksperter, der deler de seneste forskningsresultater samt anbefalinger til afhjælpning af aldersrelaterede hjernesygdomssymptomer. I 11 kapitler gennemgås hjernens udvikling og aldring, demens- og andre hjernesygdomme, hjernens kognitive reserve, aldring set i samfundsperspektiv og fremtidens teknologiske hjælpemidler. Illustreret, bl.a. med grafer.

Som de andre bøger fra HjerneForum er det en glimrende, saglig og læsevenlig fremstilling af stoffet i et relativt beskedent udstyr og overskueligt omfang. HjerneForums enkelte titler udfylder huller i bibliotekernes bestand med anderledes indfaldsvinkler til emnet, og hjerneforskning er tilsyneladende et emne, der interesserer en del mennesker.

HjerneForum fejrer med denne bog 20-års jubilæum og udgivelse nr. 16 i rækken. Der findes ikke rigtig andre nyere bøger, der sammenfatter aldring og aktuel hjerneforskning. Alderdomsforskning i bredere perspektiv kan man læse om i Kunsten at blive ældre.



Informationer og udgaver