Bøger / skønlitteratur / roman

Den åndelige akse


Beskrivelse


Få dage inden folketingsvalget 2008 bliver åbenhedsombudsmanden Ivar Olavson kidnappet af fanatiske muslimer, og statsministeren indfører begrænsninger i pressefriheden. Er det muslimer, der står bag, eller hvem vil forsøge at destabilisere samfundet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2007

Satirisk roman med afsæt i Danmarks aktuelle politiske situation. Henvender sig til læsere med interesse for politisk satire.

Bogens forside har en iøjnefaldende satiretegning af vores nuværende dronning, statsminister og en anden fremtrædende politiker. Historien udspiller sig i tiden op til folketingsvalget i 2008. Alle aktører er viklet ind i spindoktori og arrangerede tilfældigheder for at opnå vælgerappel og politisk vinding, men under en gidselaffære, begået af en gruppe muslimske fanatikere, ser det en tid ud, som om landet står sammen. Bogen er ret let læst, men præsenterer mange navne og sidehandlinger, som det kan være lidt svært at holde styr på. Mange af personerne ligner til forveksling nulevende personer, men har andre navne, mens andre optræder som "sig selv", bl.a. Ulla Terkelsen og Prins Henrik. Men bare at gætte på, hvem de forskellige personer mon skal ligne er i sig selv god underholdning.

Bogen er 3. bind i en cyklus, der begyndte med Dronningens hund (99/44) og Lingos lov (05/43). Bøgerne behøver ikke læses i rækkefølge. Der skrives ikke særlig meget politisk samtidssatire, bortset fra avisernes satiriske klummer.

Underholdende roman for læsere, der interesserer sig for samtidspolitisk satire, og som evt. har læst forfatterens 2 forrige romaner som er selvstændige bind i serien. De potentielle læsere vil nok blive delt i dem, der morer sig over bogen og dem, der synes at en hel roman bliver for meget af det gode.


Jyllands-posten

d. 1. juni 2007

af

af

Jakob Levinsen

d. 1. juni 2007