Bøger / faglitteratur

Den 4. våbenart : hovedtræk af de europæiske modstandsbevægelsers historie 1939-45


Beskrivelse


Bog fra 1976 om modstandsbevægelserne i de tysk besatte europæiske lande 1939-1945. Bogen dækker modstandsarbejde med emner som illegalt arbejde, undergravende virksomhed, frihedskæmpere og guerrillakrigsførelse. Irregulær krigsførelse bag fjendens linier, aktiv modstand, etc, er også blevet kaldt den fjerde våbenart eller det 4. værn.
Formålet med bogen har været at gennemføre en analyse af, hvorvidt de europæiske modstandsbevægelser under 2. Verdenskrig udviklede sig til at blive et kampmiddel,der var en afgørende faktor i krigens totalforløb. Af lande og områder, der skrives om, kan nævnes Sovjetunionen, England med SOE, Polen, Tjekkoslovakiet, Danmark, Norge, Skandinavien, Holland, Belgien, Frankrig, Jugoslavien, Grækenland og Norditalien.
Emner: Modstandsbevægelse, historie - Civile aktionsformer: Demonstrationer, protester; strejker, passiv modstand. - Efterretningstjeneste: Uafklarede modstandsmuligheder - Fronter, propaganda, agitation, politik, logistik, forsyninger, kommunikation. - Ikke-militære aktionsformer (para-militære aktionsformer): Sabotage; Attentater; Partisankrig.
I bogen skrives der desuden om, terror, modterror, SS, Gestapo, Ustace, kommunistisk modstandsbevægelse, hemmeligt politi, sikkerhedspoliti, de Gaulle, Frie Franske Vichy, Maquis, samarbejdspolitik, psykologisk krigsførelse og våbennedkastninger.

Anmeldelser (14)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

H. R. Steenstrup

d. 18. dec. 2018

Jørgen Hæstrup, der netop er blevet æresdoktor ved Odense Universitet, er modstandsbevægelsens historiker. Han har i flere bøger skrevet om den danske modstandsbevægelse: Kontakt med Englandog Hemmelig alliance, men man har savnet på dansk en samlet redegørelse, analyse og sammenfatning af de europæiske modstandsbevægelsers historie. Titlen Den fjerde våbenart stammer fra en udtalelseaf den britiske minister for økonomisk krigsførelse (1940-45) Hugh Dalton, som karakteriserede modstandsbevægelserne som »den fjerde våbenart« på linie med de tre traditionelle: hær, flåde ogflyvevåben. H. påviser, at modstandsbevægelsen i de enkelte tyskbesatte lande udviklede sig ret ens og overalt kom frihedskampen til at omfatte fælles former: protester, demonstrationer, strejker,passiv modstand, efterretnings-abejde, radio- og brevkommunikation til og fra den frie verden, nedkastninger af våben og agenter, menneskesmugling og sabotage. Hans konklusion er, atmodstandsbevægelserne nok havde envis militær effekt, men den havde også en stor politisk og psykologisk betydning for udviklingen efter 1945. Bogen er saglig og ret tung læsning, men den kan doggodt læses af ikke-historikere. Enkelte trykfejl. Omfattende noteapparat og litteraturfortegnelse. Desværre ingen registre. Kort bagi. For heltidsbiblioteker.


Historisk tidsskrift

bd 78 (1978), hft 2

af

af

Carl-Axel Gemzell

bd 78 (1978), hft 2


Kristeligt dagblad

d. 21. maj 1976

af

af

Peter Fahnøe

d. 21. maj 1976


Berlingske tidende

d. 1. juni 1976

af

af

Aage Deleuran

d. 1. juni 1976


Information

d. 21. maj 1976

af

af

Ole Karup Pedersen

d. 21. maj 1976


Land & folk

d. 3. juni 1976

af

af

Alfred Jensen

d. 3. juni 1976


Fyens stiftstidende

d. 21. maj 1976

af

af

Knud Secher

d. 21. maj 1976


Jyllands-posten

d. 31. maj 1976

af

af

L.

d. 31. maj 1976


Politiken

d. 21. maj 1976

af

af

J. B. Holmgård

d. 21. maj 1976


Aalborg stiftstidende

d. 24. maj 1976

af

af

Birthe Lauritsen

d. 24. maj 1976


Weekendavisen

d. 21. maj 1976

af

af

Finn Borberg

d. 21. maj 1976


Aktuelt

d. 21. maj 1976

af

af

Viggo Sjøqvist

d. 21. maj 1976


Aalborg stiftstidende

d. 2. okt. 1976

af

af

Jörgen Weibull

d. 2. okt. 1976


Aarhuus stiftstidende

d. 21. maj 1976

af

af

Ole Boe

d. 21. maj 1976