Varm og personlig beretning om hvordan man kan prioritere, så man får kræfter til, "at den, som du er pårørende til, kan læne sig op ad dig - uden du vælter". For pårørende til personer med demens.

Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egen situation som søn af en yngre demensramt kvinde og giver råd om og fif til at håndtere den allestedsnærværende dårlige samvittighed, man ofte finder hos nære pårørende til en demensramt. I værktøjskassen med fif og råd ligger bl.a.: konfirmationsfinten, Fussingfinten, og jeg-er-bare-et-menneske-finten.

Her bliver talt lige ud af posen om de frustrationer og forbudte følelser, man kan have som nærtstående til en dement. Samtidigt en kærlighedserklæring til en mor, der forsvinder og en insisteren på at de sidste øjeblikke sammen skal være gyldne. En fin lille bog, dog med en del gentagelser.

Vi har rigtigt mange bøger om demens. En lignende pårørende-vinkel findes bl.a. i Helt alene - og én af mange