Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Dejlige destinationer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatterens hyldest til seks velprøvede charterrejsemål, som alle ligger i bekvem flyveafstand fra Danmark. Med gode råd og ideer til spændende udflugter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2010

af

af

Jytte Bræmer

d. 18. juni 2010

For turister på de gængse turistmål.

Jan Monrad, kendt fra Monrad og Rislund, er en berejst herre, og har gennem flere år skrevet om sine rejsemål i Ekstra bladets rejsetillæg. Dette job forsvandt imidlertid under en ny chefredaktør, og han har derfor valgt at forsætte gerningen i bogform. Bogen indeholder således beretninger fra 6 destinationer: Madeira, Gran Canaria, Rhodos, Sicilien, Fuerteventura og Kreta. Det er ikke rejsebeskrivelser i gængs form. Det er snarere lidt private fortællinger om ærgrelser, glæder og fornøjelser på rejsemålene. Det er vurderinger af de navngivne hoteller, ærgrelser over forsinkelser på flyene, skrækindjagende taxature, ærgrelsen over ikke at have et spisebord til rådighed i en lejlighed, irritationen over uroen på et ellers børnefrit hotel, ratings af navngivne spisesteder men også beskrivelser af de lokale attraktioner. Det er skrevet i en form og et sprog, der er meget personligt og som egner sig mest til avismediet, som han er vant til at skrive til. Det er den humoristiske tone, der er kendetegnende for sproget. Jeg tror ikke, at det sædvanlige publikum, der efterspørger rejseguides til ferien vil føle deres behov honoreret af denne. Bogen er illustreret af forfatterens egne flotte farvefotos fra destinationerne.

Der findes rejseguides i de gængse forlagsserier, fx Politikens Turen går til om alle de beskrevne steder, og denne kan kun blive et lille pudsigt supplement til disse.

Personlige og private oplevelser fra forfatterens rejser til seks af de populære charterrejsemål.