En journalistik beretning om drengen Dean, der trods velmenende voksne og et velmenende system bliver kastebold mellem forskellige hjem. For alle, der arbejder med vanskelige børnesager.

Forfatteren, der er journalist med fokus på anbragte børn, har fået aktindsigt i Deans sag og har interviewet personerne omkring ham. Han er søn af en enlig misbruger og bliver første gang anbragt i familiepleje, da han er 15 måneder. Han har et - omend lidt atypisk - familienetværk omkring sig, men det lykkes ikke hverken systemet eller netværket selv at få tingene til at fungere. Det bliver til to forskellige plejefamilier, et velfungerende børnehjem og en veninde af moren, der bliver Deans skiftende hjem. Centralt står papmorfaren, der elsker Dean betingelsesløst og har ressourcer, men som alligevel forplumrer forholdene.

Den konkrete sag sætter forholdene omkring anbragte børn i perspektiv. Det er formodentlig forfatterens intention med at gå så dybt ned i en enkeltsag at sætte ansigt på de mange skæbner. Historien er fortalt meget nuanceret, der er ingen "primære skyldige", men hele historien anskueliggør, hvor komplekse sagerne er, og at taberen altid er det lille barn. En anderledes måde at beskrive komplekse problemstillinger på. Bør vække til debat.

Der findes mange titler om emnet, bl.a. hvor det er børnene selv, der får stemme: Danske børn - når tavsheden brydes