Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De udødeliges by


Beskrivelse


Fantasy om drengen David der endnu en gang må tage en hel verdens skæbne på sine skuldre i forsøget på at redde sin elskede Rebekka.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2013

af

af

Martin W Hansen

d. 4. mar. 2013

Bogen henvender sig til de 14-16-årige fantasy- og science fiction-læsere. Det er en fordel at have læst 1. bind i serien.

Dette er 2. bog i serien om den 15-årige David, der i seriens sidste bind reddede verden i en middelalderlig fortid. Denne gang transporteres han dog til en højteknologisk fremtid, hvor han endnu en gang møder den gale Kilian, som denne gang har lagt magien på hylden og i stedet helliget sig genmanipulationens mirakler. Men David har opdaget, at han ikke kan leve uden den skønne Rebekka, og udstår derfor gerne alverdens farer, for endnu en gang at være sammen med hende. Bogen er tankevækkende og spændende fortalt. Den lægger sig på mange måder op ad seriens 1. bind, og man må håbe, at der ikke skal gå endnu 4 år før trilogiens sidste bind udkommer, da slutningen lægger op til en fortsættelse. Bogen præsenterer sig selv godt, med en flot og meget science-fiction-agtig forside og en god og fængende bagsidetekst.

Serien vil tiltale dem, der kunne lide Kjetil Johnsens serie om Den fjerde parallel og lignende sci-fi for unge.

En rigtig fin efterfølger til den meget roste Den syvende engel, men man må håbe, at forfatteren har sidste del af serien færdig snart, for slutningen var næsten lidt for spændende.